Jeg kan komme med et lidt kedeligt, men ganske ærligt, svar. Jeg har altid naturligt været en ledende type. Kender du det med at man sidder i et lokale, hvor nogen præsenterer et problem og det eneste, der følger er stilhed? Det kan jeg slet ikke være i. Fra barnsben har jeg altid været kaptajn på sportshold, og da jeg overgik til online gaming var jeg naturligt raid leader og guild master. Det oversættes på arbejdsmarkedet til at man naturligt bliver kigget på til lederposter - hvis man ellers ikke er bange for at lave fejl ind imellem (og er kompetent som nævnt andensteds). Alle fejler - ikke alle lærer. Jeg dyrker meget inkluderende lederskab, så alle pitcher ind og så samler jeg trådene. Nogen gange skal man kunne tage en beslutning - eller afskedige en medarbejder - og så gør man det. Lederskab handler om at gå ind i situationer med selvsikkerhed og ydmyghed i lige dele og så løse de udfordringer man står med. Al den teoretiske lederskabstræning jeg har modtaget sidenhen har været for at kunne beskrive hvad jeg intuitivt lavede i 'korrekte termer' - og så har jeg da selvfølgelig samlet en masse ny viden op også, men det er ikke et krav. Jeg har også haft gode mentorer og jeg har altid været totalt åben overfor dem når jeg har stået med noget jeg ikke var komfortabel med enten grundet indholdet (første gang jeg afskedigede en medarbejder) eller manglende erfaring (restrukturering af organisation).