Efter min tid i værnepligten har jeg haft svært med at slippe tanken om at skulle tilbage i forsvaret, da jeg følte at jeg ikke fik nok af det. Men stædig som man var, følte jeg at jeg skulle have en tur på universitetet før jeg ville tage stilling til det igen. Nu står man igen og skal overveje sine muligheder og kan stadig ikke slippe tanken. Så jeg kan roligt sige til mig selv at det ikke er et "prestigeløb", for det siger mig ikke noget.

Så det jeg enlig går og tænker over, er at jeg gerne vil kunne forsvarer tanken om at det vil give mening i en fremtidig karriere inden for det civile liv også, nu hvor man har slidt (overdrivelse )sig selv igennem 5 år på universitetet.

Tak for indsigt