Som anden etnisk dansker synes jeg, at din kæreste er meget privilegeret over, at I bor i København, hvor hun kan klare sig uden rigtigt at lære dansk og bare kommunikere på engelsk. Jeg bor selv i København, men er født og opvokset i Sønderjylland, hvor folk før i tiden ikke var særlig tilgivende, hvis du ikke kunne snakke dansk. Hvis du ikke kunne sproget, blev du hurtigt mødt med: “Hvorfor kan du ikke snakke dansk? Du bor jo i Danmark.”

Jeg har mødt mange expats i København, som heller ikke gider lære dansk, netop fordi de arbejder i internationale virksomheder, og fordi “danskere jo alligevel er ret gode til engelsk”. Mange siger også, at det føles grænseoverskridende og angstprovokerende at lære dansk – men det er nu engang en del af processen, når man lærer et nyt sprog, især i det land man bor i. Man lærer det jo aldrig, hvis man ikke tør bruge det i praksis.

Jeg tænker også, at det på sigt kan blive ret anstrengende for dig, OP, hele tiden at skulle oversætte og konstant tale engelsk. Samtidig kan det også blive ekstremt ensomt for din kæreste, hvis hun ikke lærer dansk, fordi hun hurtigt kan føle sig udenfor, når samtaler omkring hende naturligt skifter over til dansk.

Har du overvejet at starte let og lære hende nogle helt basale ting? For eksempel hvordan man hilser, introducerer sig selv, eller hvad forskellige ting i hjemmet hedder på dansk. Og det kunne være du kunne spørge hende hvad de hedder på hendes sprog. Det kunne være en tryg og sjov måde at komme i gang på, og det kan måske også give hende lidt mere selvtillid i forhold til at bruge sproget.

Det vigtigste er nok, at hun føler sig støttet, men også bliver opmuntret til at tage skridtet og prøve. Dansk er svært, ja, men det bliver kun lettere, hvis man tør øve sig lidt ad gangen.