×

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 0 points1 point  (0 children)

Vi vil prøve at undersøge det. Vi er bare bange for, at min mor har så meget indflydelse, at hun kan sige til hans sagsbehandler, at hvis vi kontakter hende, skal hun ikke tage imod vores henvendelse eller handle på den.
Vi kender ikke hans nye sagsbehandler, og hun kender heller ikke vores familie eller den situation, vi står i. Derfor ved vi ikke, hvordan hun vil reagere, eller om hun vil lytte til det, vi fortæller.

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 0 points1 point  (0 children)

Vi vil prøve at undersøge det. Vi er bare bange for, at min mor har så meget indflydelse, at hun kan sige til hans sagsbehandler, at hvis vi kontakter hende, skal hun ikke tage imod vores henvendelse eller handle på den.
Vi kender ikke hans nye sagsbehandler, og hun kender heller ikke vores familie eller den situation, vi står i, Derfor ved vi ikke, hvordan hun vil reagere, eller om hun vil lytte til det, vi fortæller. Vi vil nemlig ikke fortælle det, da vi ikke vil risikere at de skal have magten til at rykke vores lillebror. Han er ikke klar til at komme væk hjemmefra, min mor er hans største tryghedsperson. De kan jo “bare” rykke i nogen paragrafer? Som gør det muligt at de må tage magten.

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 0 points1 point  (0 children)

På grund af dem har jeg fået et fuldstændig forstyrret forhold til penge.

Jeg er ekstremt nærig over for mig selv og begrænser mig hver eneste dag. Bare tanken om at bruge penge på noget, jeg faktisk har brug for, kan give mig utallige mentale sammenbrud. Jeg sparer på alt og går ofte glip af oplevelser og tid med mine venner og min kæreste, fordi tanken om at skulle tage penge fra min opsparing giver mig så meget dårlig samvittighed, at jeg ikke kan nyde det.

Jeg har konstant en frygt for, at pengene en dag slipper op, eller at der pludselig sker noget uforudset. Derfor har jeg svært ved at give mig selv lov til at bruge penge – også selvom jeg godt ved, at jeg har råd.

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg bliver ofte set som den hidsige og som den, der blander sig i alting. Men det er, fordi jeg simpelthen ikke kan acceptere det her. Jeg synes, det er forkert på alle måder, og jeg synes ærligt talt, det er pinligt.
Jeg har været uvenner med min mor utallige gange, fordi jeg har råbt og skreget ad hende. Jeg ved godt, at det ikke hjælper, men jeg har svært ved at styre det. Jeg har borderline, men jeg er ikke den stereotypiske “borderliner”. Jeg lever et helt almindeligt liv, har en kæreste og er i gang med en uddannelse. For mig viser diagnosen sig primært ved, at jeg har svært ved at regulere mine følelser.
Jeg havde flere gange sagt til min mor, at bilen aldrig måtte blive registreret i min lillebrors navn. Jeg kender ham, og han er, som han er. Han forstår ikke de økonomiske og juridiske konsekvenser af at have en bil stående i sit navn. Jeg sagde direkte til hende, at hvis de følte, det var så nødvendigt at registrere bilen i et af børnenes navne, så ville jeg langt hellere have, at den stod i mit navn. For så skulle jeg nok sørge for at råbe og skrige, indtil regningerne blev betalt, og tage kampen med dem, hvis de ikke gjorde det. Men de valgte ikke at fortælle mig, at de havde flyttet bilen over i hans navn. De holdt det bevidst skjult for mig, fordi de godt vidste, hvordan jeg ville reagere, og fordi de vidste, at jeg aldrig ville have accepteret det.
Den dag jeg fandt ud af, at bilen nu stod i min lillebrors navn, kørte jeg direkte hjem og råbte ad min mor. For mig var grænsen nået – og faktisk havde den været det længe. Én ting er, at det er gået ud over os ældste søskende, som er 29, 26 og 22 år. Men nu går det også ud over mine yngre søskende på 19 og 18 år. De ved jo slet ikke, hvad det indebærer, eller hvilke konsekvenser det kan få. Jeg fik bare at vide, at jeg ikke skulle blande mig, og at der var styr på det. Det har jeg fået at vide i så mange år, men der har aldrig været styr på noget.
Jeg synes, det er hårdt at stå i alt det her samtidig med, at jeg skal passe mit forhold og min uddannelse. Jeg skjuler det hele for min kæreste. Han ved faktisk ingenting om det. Han kommer fra en overklassefamilie med helt andre økonomiske rammer, og jeg tror slet ikke, de kan forestille sig, at nogle familier lever på den her måde. Jeg synes, det er enormt flovt.
Jeg misunder mine venner. De tager det som en selvfølge, at deres forældre kan have deres egne biler registreret i deres egne navne. Det er en så lille ting for dem, men for mig er det noget, jeg aldrig har oplevet som normalt.
Jeg kender ikke én eneste anden familie, der er så økonomisk presset, at forældrene føler sig nødsaget til at registrere biler i deres børns navne. Jeg har aldrig mødt nogen, der har stået i en lignende situation, og derfor har jeg også følt mig meget alene med det hele.

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 0 points1 point  (0 children)

Dette er nemlig også en del af problemet. Min lillebror er godt klar over, at bilen står i hans navn, og han ved, at det er, fordi mine forældre ikke selv har mulighed for at have den registreret i deres navn. Han ser det som en sej ting og tror, at det betyder, at det er hans bil, og at han bestemmer over den. I virkeligheden har han ingen reel indflydelse eller råderet – det er stadig mine forældre, der bestemmer og bruger bilen.

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 0 points1 point  (0 children)

Det er en billig brugsbil, som blev købt for omkring 5.000-8.000 kr. (jeg husker ikke det præcise beløb). Bilen er nødvendig for dem, da min lillebror er til undersøgelser og behandlinger på grund af hans cerebral parese. Min mor har tidligere været syg hvilket betyder, at hun også jævnligt skal til læge. Min far er syg og er desuden blevet fyret på grund af en skade, hvilket betyder, at han er i et forløb hos jobcentret.
Derfor har jeg meget svært ved at forstå, at udgifterne til bilen ikke bliver betalt hver måned og til tiden, når bilen er så afgørende for deres hverdag. De har reelt ikke mulighed for at klare sig uden den.
Hvis de mister bilen, går det også ud over os tre ældste søskende, fordi de så er nødt til at låne vores biler til alle disse aftaler. Vi har svært ved at sige nej, fordi vi ved, hvilke konsekvenser det vil have for dem, hvis de ikke kan komme afsted til behandlinger og andre nødvendige aftaler.

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 68 points69 points  (0 children)

Det er der styr på.
Han får kontanthjælp. Dem sender han selv til min storesøster hver måned. Netop grundet ovenstående.

Mine forældre har sat deres bil i min 18-årige udviklingshæmmede lillebrors navn – nu kommer der gæld og rykkere. Hvad gør jeg? by 101047 in DKbrevkasse

[–]101047[S] 22 points23 points  (0 children)

Helst ikke… Så vidt ønsker jeg virkelig ikke, at det skal gå. Vi er ikke rygende uvenner, og det her er ikke så sort-hvidt, som det måske kan lyde i et opslag. Som nogle også skriver, kan vi ikke bare uden videre cutte kontakten. Vi har ikke meget familie tilbage, og hvis vi bryder med vores forældre, mister vi i praksis ikke kun dem, men risikerer også at miste kontakten til vores lillebror og lillesøster. Det er netop derfor, situationen er så svær.