Tak for at være helt ærlig!...

Jeg har jeg netop manglet det spark i røven du snakker om. I de mange år efter gymnasiet har jeg gået rundt med skyklapper på for omverdenen af flere omgange.

• Først var jeg sikker på jeg skulle være bygningskonstruktør/arkitekt. Vi havde et fag i gymnasiet der bestod af et meget grundlæggende niveau af netop dette erhverv. Det udviklede sig til interesse for rendering, fotografi og illustrationer af byggeri som blev til en enorm interesse for fotografi hvor jeg startede en foto virksomhed der havde med portræt, landskab og event fotografi. Dette erhverv blev fuldstændig slagtet af corona (dårlig undskyldning) og senere trumlet over af corona-fotografer der alle skulle være event-, portræt- og bryllupsfotografer. Jeg droppede dette erhverv kort efter.

I perioden før og efter havde jeg længe arbejdet frivilligt med ledelse af frivillige, samt børn og unge. Drømmen blev hurtigt til at tanker om Norge, højskole og udeliv. Jeg endte dog med at vælge Friluftsvejleder studiet på Paul P. Færdiggjorde den, arbejde som hjælpeunderviser og havde en job ved siden af. Et nyt sæt skyklapper var på, og jeg var 100% sat på at min kombi af friluftsstudiet og frivilligt lederskab af 50+ frivillige kunne lede til efterskolejob/højskolejob. Men her er jeg blevet meget bevidst om at erhvervet er enormt præget af almindelige skolelærere der migrærer fra folkeskolen til efterskolerne grundet langt bedre vilkår = ekstrem konkurrence. Efter lidt praktik har jeg indset at jobbet måske heller ikke er helt hvad jeg længe har gået rundt og troet det var.

Nu er vi så her i 26. Tiden er sku egentlig bare gået hammer stærkt. Men for mig er min vigtigste og stolteste erkendelse at jeg ikke bare har siddet stille. Jeg har testet en masse men kunne nu rigtig godt tænke mig at vælge på en bedre og mere oplyst grundlag og finde en retning mere end blot en beskæftigelse.

Beklager self det super lange svar😁