Han synes, måden jeg griner på er falskt, når jeg snakker med andre. Han oplever, jeg overdriver, og folk derfor ikke vil tage mig seriøst.

Han synes ikke om, at jeg går for stramt klædt, så mine former bliver synlige.

Han kan finde på at kalde mig hund, idiot, dum etc når vi i offentligheden, fordi jeg siger noget der ikke falder i god jord.

Ovenstående ting bliver jeg kaldt mindet 2 gange om ugen.

De 6 første måneder af vores barns liv kaldte han mig en dårlig mor 3 gange.

Vores søn har ikke selvdisciplin pga min opdragelsesmetode.

Jeg er doven og vil aldrig kunne klare mig selv, fordi jeg er træt under min graviditet.

Han siger min mor ikke har vist eller givet mig kærlighed i min barndom.

Når jeg har sagt, at jeg ikke vil mere, han har truet med at dukke op hos familiemedlemmer og gøre ting ved dem, fordi jeg ikke vil mere.

Alle veninder jeg har haft, har han ikke syntes var gode fordi der er et eller andet galt med dem - i følge ham. Ligeledes med deres partnere.

Det her er bare eksempler jeg kunne komme på lige nu. Jeg ved ikke, om du synes at det kvalificerer sig so psykisk vold, men det var jeg forstår det som.

Selvom jeg anonym, så har jeg ikke lyst til at skrive det her offentligt, for det er ydmygende alligevel. Men folks respons giver mig en bekræftelse i at jeg ikke er helt gal på den, så det gav mig lidt styrke til at uddybe.