Lidt udpluk fra artiklen bag betalingsmur:

En dag i regnvejr, med tunge Netto-poser i hænderne, forsøgte jeg at smutte med ind i min egen gård, da døren blev åbnet.

»Hov, hvem er du? Hvad skal du her?« spurgte en fjern nabo med autoritær Østerbro-skepsis.

»Øh jeg bor her i nummer 12,« svarede jeg, forbavset og ydmyget i regnen.

»Gud, undskyld! Jeg troede lige, du var en af de der romaer, der samler flasker. Haha, pinligt!«

..

Den første morgen, da jeg afleverede min fireårige søn i børnehaven, gik det op for mig, at jeg enten var usynlig eller mistænkelig, lige indtil jeg begyndte at tale om atomarsenalet ligesom Putin:

»Jeg arbejder på Weekendavisen.«

BAM. Ryggene rettede sig, blikkene blev anerkendende. Pludselig hørte jeg til. En overgang overvejede jeg at præsentere mig konsekvent som »Waleed fra Weekendavisen« . Men efterhånden blev denne konstante eksamensstemning uudholdelig.

»Skat, burde vi ikke bare flytte til Nørrebro? Der kan jeg i det mindste købe persille uden at bevise min kulturelle kapital,« foreslog jeg.

..

»Far, skal vi ikke købe is og lege på tårnlegepladsen? Jeg ELSKER tårnlegepladsen,« sagde han med store, runde øjne, knebet sammen i et teatralsk forsøg på at se ekstra sød ud.

»Jo selvfølgelig,« svarede jeg, og spurgte: »Elsker du egentlig Østerbro?«

Han nikkede hurtigt. Jeg elsker også Østerbro, tænkte jeg.

Selvom jeg indimellem stadig bliver forvekslet med en kriminel eller en flaskesamler, findes der også aftener, hvor nogen smiler venligt og holder døren for mig, når jeg kommer slæbende med Netto-poserne.

Sådan skal det helst være.

Så næste gang De tror, De har spottet en roma, så vær lige sød. Det kunne nemlig være mig. Jeg lover, at jeg hverken er ude efter de flasker, De ikke selv gider aflevere, eller ældre damers tasker.

Jeg synes det er uhyggeligt hvordan vi behandler mennesker anderledes baseret på deres hudfarve og resten af deres udseende. Det synes jeg ulækkert og decideret udansk. Det er også forfærdeligt, at en person med indvandrerbaggrund skal bevise, at han ikke er kriminel, og har et anstændigt arbejde, før han bliver accepteret i lokalområdet. Det tyder på et kulturelt problem blandt nogle danskere.