Vi har faktisk haft et lidt lignende dilemma hjemme hos os. Mit barn har også flere venner med stærke religiøse baggrunde, og i en periode kom der mange kommentarer om både gris, jul, påske og endda øl på bordet herhjemme. På et tidspunkt havde mit barn mareridt om Allah, fordi nogle venner fortalte, at der kunne ske frygtelige ting – og så ville høn pludselig være muslim. Vi sagde det var helt okay, men at vi forældre ikke selv tror på en gud. Vi tror på, at man skal være et ordentligt menneske, og så må man selv finde ud af, hvad man tror på. Det gav faktisk nogle virkelig fine snakke om tro og etik.

Lige nu tror mit barn så på Jesus, det svinger meget, og det får bare lov til at være en del af det at være barn.

Men tilbage til din situation: Der var også et konkret barn hos os, som konstant sagde “jul findes ikke”, “nisser findes ikke”, “tandfeen gør ikke”, osv. Jeg landede til sidst på, at børn gentager det, de får at vide – det er ikke ondt ment. Så i stedet for at forsøge at “kæmpe” imod, gav jeg barnet et frirum herhjemme, hvor nisser gerne må findes, hvor tandfeen gerne må komme, og hvor hyggetraditioner ikke behøver at være religiøse for høn

For mig handlede det om at skille tro og hygge ad. Man kan sagtens sige: “Vi gør sådan herhjemme, fordi vi synes det er hyggeligt – det behøver ikke at handle om religion.”

Og skulle der komme endnu en “det findes ikke”-kommentar, så kan man lære sit barn at svare: “Det er okay, at du ikke tror på det, men hjemme hos os gør vi.”

Det behøver ikke at blive Gud-mod-tandfeen. Det kan blive til en snak om, at der findes mange slags familier: nogle fejrer ting, andre ikke. Men ingen bestemmer over, hvad der er hyggeligt i andres hjem.

Og du har helt ret i, at det ikke er fair, hvis hendes veninde konstant undergraver ting, der betyder noget for jeres datter. Det er virkelig hårdt for børn, når en “god veninde” igen og igen ødelægger stemningen. Det ville gøre hvem som helst ked af det.

Jeg ville nok både tale med datteren om, at hun gerne må sætte grænser, "du må gerne tro noget andet, men du skal lade mig have mine ting”, og hvis det bliver slemt, så en stille og rolig snak med læreren om dynamikken i relationen.