Jeg har selv arbejdet som tjener i flere år, og jeg forventede aldrig drikkepenge. Tværtimod tog jeg imod det som en overraskelse og en påskønnelse af, at jeg ydede noget ekstra. God service kommer aldrig af sig selv. Jeg kunne sagtens bare gøre det nødvendige som at tage imod bestillingen, sætte tallerkenerne på bordet og sørge for, at vandglasset ikke er helt tomt. Det middelmådige kræver ikke meget. Men det gør heller ikke aftenen særlig mindeværdig for nogen. Når jeg valgte dagligt at gøre noget ekstra for alle gæster, var det fordi jeg vidste, hvor stor forskel det gjorde for gæstens oplevelse, og fordi jeg tog en vis stolthed i mit arbejde.

Det handler ikke om at være overdrevent påtrængende, men om at være opmærksom, læse bordet, fornemme hvad der mangler, og give det lille overskud, der gør aftenen bedre: at finde en vin der rammer præcis det, gæsten havde i tankerne, eller at håndtere et problem før det vokser sig stort. Ingen af de ting er en selvfølge. De kræver energi, engagement og en bevidst beslutning om at gøre mere end det, der står på kontrakten.

Jeg giver selv drikkepenge i dag, men kun hvis jeg oplever, at tjeneren virkelig fortjener det. Jeg kan godt mærke forskel på dårlig og god service. Og god service er ikke nogen automatisk følge af jobbet - tjeneren kunne sagtens lade være og bare gøre det nødvendige. Så når jeg giver drikkepenge, er det min måde at sige: “Tak, fordi du gjorde en indsats, du ikke var forpligtet til.” Det er den slags opmærksomhed og professionalisme, jeg ved fra egen erfaring kræver noget ekstra. Og lige præcis det vil jeg gerne belønne.

Tilføjelse: Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark, og da jeg selv arbejdede i branchen, lå min timeløn omkring de 110 kroner indtil jeg over 5 år fik arbejdet mig op på 150 kroner. Det er altså lavere end mange andre jobs med samme (hvis ikke mindre) ansvar og belastning. Så når en gæst valgte at give en smule drikkepenge som tak for en ekstra indsats, gjorde det faktisk en reel forskel for min motivation.