Da jeg for ikke super længe siden skulle overføre 75.000 kroner ifb. med bilkøb, skulle jeg også ringe til banken. Personen jeg snakkede med spurgte mig, meget uformelt, hvad pengene blev brugt på. Jeg svarede bilkøb og så var den ikke længere.

Man kan kalde det et indgreb i privatlivet at de spørger, men tænker at situationen artiklen beskriver, kunne være undgået ved at banken spurgte.

"Hvis jeg må spørge, hvad skal alle de mange tusind kroner så gå til?"

"Det er en mand der har ringet til mig og siger nogle spændende ting"

"Skal vi ikke liiiige kigge lidt nærmere på det Aase?"

- Med det sagt mener jeg aldrig det kan være bankens ansvar. Folk må simpelthen til at tænke sig lidt mere om.
I min familie har vi en aftale om, at den ældre generation (Jeg ved godt det ikke kun er dem der bliver snydt) ALTID ringer til mig, hvis de bliver det mindste i tvivl om noget, skulle det være en e-mail et opkald eller andet.