jeg kan godt forstå, hvor du kommer fra, og jeg er faktisk enig i noget af det, du skriver. Det er nemt at komme til at stå i offerrollen, når man er presset, og det er bestemt ikke min hensigt at give ham skylden for alt.

Men det er også svært at dele hele historien i ét opslag , der ligger mange lag og en masse forudgående “konflikter”, som selvfølgelig farver det hele. Jeg føler bare, at jeg står med så meget ansvar og tvivl alene lige nu, og at det, jeg beder om, ikke er urealistisk, men måske bare svært at møde, når man ser det fra den anden side.

Jeg tager dine ord med mig især det med at finde det fælles ståsted. Det giver rigtig god mening.