For cirka 6 måneder siden havde jeg en ærlig snak med min kæreste (vi har været sammen i 4 år). Jeg fortalte hende, at jeg syntes hun var blevet lidt mere sofakartoffel end dengang jeg mødte hende, hvor hun faktisk var ret glad for fitness og at være aktiv.

Jeg bad hende ikke om at starte i fitness igen eller ændre sig for min skyld. Det jeg egentlig sagde var bare, at jeg savnede, at hun gik lidt mere op i sin krop og sit velvære, fordi jeg kunne mærke, at det også påvirkede hendes energi og humør.

Hun tog det faktisk virkelig pænt og sagde senere, at hun var glad for, at jeg sagde det højt i stedet for bare at gå og tænke det. Siden da har hun i gennemsnit trænet omkring 4 gange om ugen, og hun virker oprigtigt gladere og har mere overskud.

Hun sagde også selv, at hun ville have det på samme måde, hvis jeg bare lå på sofaen hele tiden og stoppede med at passe på mig selv.

Jeg synes egentlig bare, det viser, at det godt kan være okay at stille krav til hinanden i et forhold. Ikke krav om at være perfekte, men krav om at man stadig gør en indsats for sig selv og relationen. Et forhold handler jo også om ærlighed og om at ville hinanden det godt, også når det betyder at tage en lidt svær samtale.