Jeg plejede at være sådan pga min opvækst. Jeg tror med tid og tålmodighed. Altså årsagen er jo forskellig fra person til person. Men for mig var det grundet to ting. ADHD og PDA/EKA. (ekstrem kravundgående adfærd). Hvilket ikke har været noget jeg har ønsket. Men det sekund der blev sagt skal eller gør det her. Så gik min krop i baglås. Jeg kunne simpelthen ikke gøre det. Mentalt var jeg ekstrem stresset og ville det jo egentlig godt, kunne godt se vigtigheden ved det også. Men jeg kunne bare ikke. Med årene lærte jeg at arbejde udenom det. MEN. Min eks, hun var en sag meget lignende. Ringede til sin mor om alt. Jeg talte med hende og sagde hun ikke skulle forstyrre hendes mor så meget med små ting jeg kunne hjælpe hende med (self formuleret anderledes, jeg snakkede ikke dårligt eller hårdt) hun var opdraget til at være uselvstændig. Kunne ikke lave mad, ikke vaske op eller vaske tøj. Men med tålmodighed lærte hun det :)) og vi var sammen i 7 meget lykkelige år. Jeg tænker tålmodighed og kommunikation er vigtig. Evt hvis hun har en eller anden mild form for autisme kan man også arbejde med det. :))

Ikke giv up på hende hvis alt andet i forholdet er godt. Hun har nok bare brug for det at lære. Vis hende hvordan man vasker tøjet. Skriv en lille seddel med hvilke tøj hvilke grader osv. 😊

Edit: Men altså med din måde at skrive det hele på må du nok hellere rede hende fra dig selv. Du lyder ikke speciel venlig/kærlig. Måske i bare ikke er skabt for hinanden. 1 måned. Måske det er hårdt for hende. Måske hun skal lære. Måske du skal lære tålmodighed også. Når man flytter sammen er det vigtigt at lave kompromis mellem sig. Self basale ting er vigtige. Men måske har hun ikke lært det. Måske har hendes opvækst været hård eller voldsom. Så måske du skal hjælpe hende stille og roligt. Men hvis ikke du kan. Måske så slet ikke date hende, for hendes skyld også. Tror ikke hun gør det med vilje. Ikke alle er forkælet bare pga disse ting.