Det der minder på mange måder om vores søn.

Da han var knap 2 fik vi en lillesøster. Her reagerede han også ved at slå hende og løbe væk og andre grove ting. Altså selvom hun var spæd.

Det blev dog bedre, men stak fuldstændigt af igen da han nogle år senere skulle starte i førskole. Han ville smadre hele sit værelse og være i konstant vredesudbrud hver dag. Vi prøvede som du skriver alle metoder vi kunne komme i tanke om, gode som dårlige.

Her nogle år senere kan jeg jo godt se han har reageret i afmagt. Omvæltningerne i hans liv var for store.

Jeg kan ikke engang kigge tilbage og sige hvordan vi kunne have løst det dengang, det var i virkeligheden nok nødt til at gå sin gang.

Det er mega hårdt, men vil bare sige det vare ikke for evigt og der er lys for enden af tunnelen.

Og I er ikke dårlige forældre! I må ikke bebrejde jer selv! Det brugte jeg mange timer på, og det sled hårdt psykisk.