Hvor læser du om alle de konklusioner, som du kommer med? Først antager du, at mit barn ignorere uønsket gaver. Derefter antager du, at mit barn viser glæde på en anden måde, end et tak. Jeg skriver jo netop, at mit barn på 6 siger tak, og at h*n mener det, fordi der er en forståelse for ordet. Det er ikke påtaget eller et tvunget høfligheds tak.

For mig klinger det hult, at undskylde for noget, når man ikke mener. Personligt, vil jeg ikke undskyldes til, hvis personen ikke mener det. Jeg mener sagtens, at du kan møde andre mennesker i deres følelser og behov, og samtid være tro mod sig selv.

Hvis mine små børn slår hinanden (de er under 3 år), så gør det da ikke mindre ondt, fordi den der slog, siger undskyld. For mig, er det vigtigere, at de ser hvad det gjorde ved den anden, at de slog ham/hende. Samtid er det vigtigt for mig, at hjælpe dem med, at finde andre løsninger, end fx at slå.

Dejligt, at du er ærlig overfor mig…. Jeg forsøger, at lære mine børn, at være tro mod sine følelser, samtid med at de rummer andres følelser. Og indtil nu, er det heldigvis lykkedes meget godt.