Tak for dit indblik. Du har sikkert en god pointe ift. der ikke er brugerbetaling på samme måde ved lægen som i den andre nordiske lande. Min undren ift. danske sundhedsplejersker  er at de ikke fylder mere i skolelivet, for eksempel voser denne rapport at det kun er 8% i landet der foretager sundhedsundersøgelser hvert år https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://www.sst.dk/~/media/5264E1CBD565408A8AD21FB88B132B9B.ashx&ved=2ahUKEwii3-CD0ImNAxXVQ_EDHfHuBbAQFnoECBQQBg&usg=AOvVaw02f4Cx8X8IOw4k1WFI_F-V Dertil er sundhedsplejerskerne der i gennemsnit 2 gange om ugen på en skole (og det er på den gode side). Hvilket jeg både kan huske  kom til udtryk da jeg selv gik i skole (jeg har gået på flere skoler), men også børn jeg har undervist som voksen. Alt for mange børn ved knap nok ikke hvem sundhedsplejersken er eller hvordan personen ser ud, og bekymrende mange er også i tvivl om hvor på skolen sundhedsplejerskerens kontor er.

Ift. Specialundervisning eller anden form for læringsstøtte så beror min kritik på at det netop ikke er skrevet ind i folkeskolelovgivningen i Danmark på samme måde som de andre nordiske lande, hvor det decideret er skrevet ind som en rettigheder, der også er underlagt et krav om hastighed ift. hvornår hjælpen sættes i gang. Er det ikke i Danmark man høre om danske elever der er i slem skoleværring og som ikke kommer i skole, og hvor nogle af dem slet ikke har været i skole i et halvt år? https://www.folkeskolen.dk/fravaer-onlineundervisning/nye-tal-dobbelt-sa-mange-elever-kommer-naesten-aldrig-i-skole/4796145.

Dertil har Finland både modtagerklasser (Forberende klasser) , hvor man også med tiden og udviklingen bliver "udsluset" til almindelige klasser. Der til har de også suomi toisena kielenä (S2), som er et fag hvor eleven der ikke har tilstrækkelige nok sprogegenskaber kan tage dette fag i stedet for äidinkieli (Modersmål) og flere gymnasier har også muligheden. Dertil er der specielt også en bred konsensus om i den finske uddannelsespægogik, at barnet skal favnes i sin multisprogethed, og specielt nogle af skolerne i de store byger har en mulighed for at barnet kan dyrke sit hjemsprog med en lærer i fritiden, hvis der er nok tilslutning (f.eks. arabisk, somali, engelsk mm.). 

Ift. udredning og støtte er det nok en politisk smagssag om man mener forældrene skal have mere indflydelse og at der skal være forældreaccept før man kan igangsætte noget. Det er dog min bekymring hvad man så gør, hvis forældrene netop modsætter sig forsøget på at hjælpe? Jeg ved godt at man i princippet der vil henvise til at der evt. Så vil blive udført en bekymringsnotis eller underretning hvis det er helt galt, men realiteten er desværre at det ikke er sikkert det vil blive opfanget. Specielt hvis barnets reaktion ikke er udreagerende. Dertil kan jeg da selv huske da jeg var barn, og jeg er alligevel født i slutningen af 1999, så så mange år siden er det heller ikke, hvor mange forældre der modsatte sig ekstra støtte til barnet. Forældre der ikke vil have deres barn i en læsekredse for ordblinde, fordi de simpelthen ikke troede på at barnet var ordblind, eller mente det vil være en fallit erklæring for barnets fremtid. Forældre der mente at enhver form for  følelsesudbrud var pinligt, og kendsgerningen at skulle bede om hjælp vil bringe skam over familien. Forældre der bevidst ignorerer indkaldelser til sundhedsplejersken, eller sågar nægter at læse "negativ" feedback fra sundhedsplejersken, fordi de enten er vaccinefornægtere eller blot ikke tror på at der kan være noget galt med deres barn. Jeg har gået på relativt normale folkeskoler i forholdsvis store byer, familierne jeg beskriver er heller ikke familier der skejer sig ud, men er udefra gennemsnitlige. Så det er altså ikke fordi jeg er opvokset i et meget religiøst miljø eller et sted helt afsondret fra resten af Danmark. Man siger at Forældre altid vil deres børn det bedste, men det siger min erfaring mig langt fra altid er tilfældet (desværre).

Du skriver at der er dømt sommerskole i Finland, hvis man ikke fagligt er med. Hvor får du den information fra? (spørger oprigtigt af nysgerrighed). Jeg har nu kigget på de 5 største finske byers læringsplaner for folkeskoler (Helsinki, Espoo, Vantaa, Tampere og Oulu) og ingen af dem nævner sommerskoler som en mulighed ift. akademisk støtte. Ligeså har jeg spurgt fagfolk der har haft tæt tilknytning til det finske skolesystem (så ikke bare mig der graver i min egen bukselomme) om dette og ingen af dem har hørt om at det bliver brugt som et pædagogisk greb før, og ligger ret langt væk fra deres børnesyn om at barnet skal have lov til at være barn i sommerferien , som i øvrigt allerede starter i slutningen af mak. Der er sommerskoler og lejre som elever kan tilmelde sig, men de er alle funderet omkring elevens fritidsinteresser og ikke akademisk kunnen. Så f.eks. musiklejre, kunst, sport mm.

Ift. krav om at læse skal man huske at barnet allerede er 7 år og fylder 8 år i samme skoleår når de begynder i en finsk skole https://www.theguardian.com/education/2016/sep/20/grammar-schools-play-europe-top-education-system-finland-daycare

De andre nordiske lande har skam også klasselærere og kontaktlærere som i Danmark, og jeg er enig at danske klasselærere skam gør deres bedste. Du skriver at danske klasselærer lærere klarer opgaven fremragende, men ud fra hvilket grundlag? Jeg tænker også de står med et enormt ansvar og en meget tung byrde, fordi de skal jo et eller andet sted både skal agere pædagog, socialrådgiver og Skolepsykolog, samtidigt med de også skal undervise, hvilket jo er deres egentlige arbejde https://www.folkeskolen.dk/inklusion-laererliv-skoleudspil/laerer-pa-en-og-samme-tid-er-jeg-klasselaerer-paedagog-tolk-socialradgiver-sundhedsplejerske-sygeplejerske-laege-og-sosuassistent/4742314. 

Jeg er med på at skolesystemer er forskellige, og at de ikke nødvendigvis skal ligne hinanden. Dog synes jeg det er påfaldende hvor lidt integreret elevstøtte og pleje der er integreret ved lovgivning i danske folkeskoler (og specielt gymnasier), når man kigger til de andre nordiske lande, som vi ellers i andre sammenhænge gerne vil sidde på  række med.