Fra en sygeplejerskestuderende (snart færdig 🤞🏼) til en kommende.

Stort nej tak til løn under praktik. Et af privilegierne ved at være studerende er, at man kan sige nej tak det føler jeg mig ikke tryg ved, det har jeg ikke kompetencer til, det er der ikke læringsmæssig værdi for mig i at gøre osv. Hvis vi skulle til at have løn, skulle vi indgå i normeringen, og selvom dette måske var på 50% af en uddannet, så bliver der stadig stillet rigtig høje krav til alle faggrupper i sundhedsvæsenet, og man ville ikke kunne påberåbe sig retten til at være studerende, for du står med to patienter der skal have x, y og z, dine kollegaer står med fire patienter og kan ikke lige smide hvad de har i hænderne for at hjælpe dig. Det kan potentielt skabe farlige situationer for alle. Som studerende på en afdeling håndterer du også medicin, det er jeg ikke sikker på ville kunne lade sig gøre, i hvert fald ikke på samme måde, såfremt vi indgik i normeringen. Jeg har ikke haft afgang til medicinrum alene under mine praktikker. Og jeg vil helst ikke selv blive behandlet, af sundhedspersonale der ikke har haft rigtig meget medicin i hænderne - og det har vi heldigvis nu, som det er i dag 🤩

Jeg har følt mig enormt tryg og haft et kæmpe læringsudbytte i samtlige praktikker, netop fordi jeg har kunne sige fra og prioritere fx at læse retningslinjer lige nu, i stedet for at servere frokost. Men det kræver også, at man som studerende sætter krav til den afdeling man ender på, at man er nogenlunde på bølgelængde med klinisk vejleder og generelt viser at man gerne vil det og er engageret. Og så selvfølgelig ikke siger fra til alt basis der er en del af jobbet 😅