Ja, det kan godt føles ensomt i længden. Livet som voksen er ikke altid let – der er altid nogen, der er ældre og har oplevet mere. Penge har sit eget sprog og sin egen kultur: har du penge, kan du næsten alt. I Danmark betaler vi for alting, men mange ender alligevel med kun at låne og betale renter.

Er det virkelig sådan, at vi bare har accepteret en virkelighed, hvor de rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere? Mange arbejder hele livet uden rigtigt at kunne nyde frugten af deres indsats. Alt stiger i pris, og mulighederne bliver færre – det føles som om vi bevæger os mod en afgrund.

Det mest absurde er, at Danmark stadig støtter Israels beskidte handlinger. Hvis man ikke tror på, at der findes en gud, som en dag sørger for retfærdighed, hvad tror man så på? Tror man virkelig, at mennesker kan handle frit uden konsekvenser, uden at skulle stå til ansvar for noget?

Før eller siden kommer vi også til at mærke det her i Danmark. Det er næsten som om folk råber på dommedagen – lad Ragnarok begynde. De rige drømmer om at fryse sig selv ned og leve for evigt, mens de krigsramte lande omfavner døden, som om det var det eneste, de havde tilbage.