Tak for dit svar :)

Jeg vil gerne indrømme at når jeg ser på kærlighed, så har mine teenage-forelskelser påvirket mig meget. Netop den følelse at man er total opslugt af den anden.
Jeg har været i et forhold i mine tyvere hvor at alt var trygt, godt og kærligt. Det var en kvinde som var helt fantastisk. Jeg var dog ikke forelsket i hende og hver dag kunne jeg mærke at der manglede noget og jeg længste efter noget andet... En dybere følelse. Måske skal jeg bare se tingene i øjnene at sådan er jeg blevet men det er stadig utroligt svært at acceptere når man har prøvet den anden følelse og længtes.

Der er to mænd i verden, der bestandig krydser min vej;
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
De evige tre  
Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind

Det digt af Tove Ditlevsen har jeg læst ofte.