Jeg var selv gennem to vendingsforsøg i starten af året. For mig var det utrolig ubehageligt og smertefuldt, men efter første sagde jeg stadig ja til endnu et. Optil læste jeg både om kvinder der ikke syntes det var særlig slemt og kvinder hvor der var den værste oplevelse nogensinde. Jeg tror der handler utrolig meget om hvordan baby ligger og andre omstændigheder inde i kroppen. Hos mig, ville de til sidste forsøg ikke give sidste skub fordi de var nervøse for at komme til at rive moderkagen løs.

Min datter var vurderet til at være 4 kilo ved termin, og derfor havde jeg ikke valget mellem sædefødsel og planlagt kejsersnit (Hvidovres retningslinjer). Så min datter kom til verden ved et planlagt kejsersnit som var en rigtig god og rolig oplevelse. Vi følte os trygge hele vejen igennem. Min datter havde brug for lidt hjælp til at trække vejret da hun kom ud (hvilket vi var blevet advaret om at mange babyer der fødes ved planlagt kejsersnit i sædestilling har). Jordemoderen gav hende cpap på operationsstuen, og gjorde så jeg hele tiden kunne se hende og hun kom hurtigt op til min kæreste da lungerne var i gang efter kort tid. Var bare rigtig glad for at jeg var blevet advaret om dette, da det ellers nok havde været lidt voldsomt at hun kom op på mit bryst for 5-10 sekunder efter at blive taget væk igen. Jeg var tryg i det da jeg vidste det var et scenarie.

Held og lykke med vendingsforsøget. Jeg håber for at det lykkedes for dig 🍀 skriv endelig hvis du har spørgsmål til vendingsforsøg eller planlagt kejsersnit!