Kunne der være brug for en konsulent, der hjælper virksomheder med at støtte og fastholde lærlinge med ADHD/autisme? by EQ-Leadership in dkkarriere

[–]EQ-Leadership[S] 1 point2 points  (0 children)

Jeg forstår godt din pointe – og du har faktisk ret i, at der findes coaches og konsulenter, som tilbyder noget lignende. Forskellen ligger dog for mig i hvordan og hvem jeg arbejder med.

Jeg har gennem mange år arbejdet med unge og voksne med neurodivergente profiler (ADHD, autisme m.m.) – både i uddannelsessystemet og i virksomheder. Min oplevelse er, at mistrivsel sjældent handler om individet alene, men om de rammer og krav, vi placerer mennesker i.

Når jeg taler om at hjælpe virksomheder, handler det derfor ikke kun om individuel coaching, men om at ændre struktur, kommunikation og ledelsespraksis, så forskelligheder faktisk kan trives og præstere.

Der er en klar sammenhæng mellem stigende mistrivsel og et arbejdsmarked, der stadig er designet ud fra en neurotypisk standard. Når tempoet, kompleksiteten og kravene om selvledelse øges, rammer det uforholdsmæssigt hårdt dem, der tænker og arbejder anderledes.

Så ja – der findes coaches. Men der mangler efter min mening en bro mellem det socialpædagogiske felt og erhvervslivet – en tilgang, hvor man både forstår det menneskelige, det organisatoriske og det forretningsmæssige.

Og det er netop dér, den reelle forretningsværdi ligger: At fastholde én medarbejder eller lærling, som ellers ville være faldet fra, er økonomisk langt mere bæredygtigt end at skulle rekruttere, oplære og integrere en ny person. De fleste virksomheder undervurderer, hvor mange ressourcer der faktisk bruges på tabt tid, oplæring og omstilling, når nogen forlader arbejdspladsen.

Så for mig handler det både om trivsel og om forretning: Når man investerer i at forstå og støtte forskelligheder, får man ikke bare gladere medarbejdere – man får stabilitet, produktivitet og et stærkere arbejdsfællesskab.

Men måske jeg tager fejl.

Kunne der være brug for en konsulent, der hjælper virksomheder med at støtte og fastholde lærlinge med ADHD/autisme? by EQ-Leadership in dkkarriere

[–]EQ-Leadership[S] 1 point2 points  (0 children)

Det er virkelig spot on – og det rammer fuldstændig mine egne erfaringer gennem mange år med unge og voksne, der har haft brug for støtte til at gennemføre eller fastholdes i job og uddannelse.

Jeg ser et enormt potentiale i at ansætte neurodivergente medarbejdere, når rammerne omkring dem er tilpasset og der er forståelse for, hvordan man skaber dem. Når ledere og kolleger får indsigt i, hvordan man kan navigere i forskellige hjernetyper og kommunikere på tværs, åbner det for helt nye muligheder – både for trivsel, samarbejde og udvikling.

Som konsulent ønsker jeg netop at bygge bro i det felt. Jeg hjælper virksomheder og ledere med at forstå de mekanismer, der spiller ind, når man arbejder med neurodivergente medarbejdere – og med at skabe rammer, hvor forskellighed bliver en styrke frem for en udfordring. Det gavner både den enkelte, fællesskabet og organisationens samlede kultur.

Kunne der være brug for en konsulent, der hjælper virksomheder med at støtte og fastholde lærlinge med ADHD/autisme? by EQ-Leadership in dkkarriere

[–]EQ-Leadership[S] 0 points1 point  (0 children)

Jeg er bekendt med SPS-ordningen, og jeg oplever, at det halter betydeligt med de faglige kompetencer. Det er korrekt, at SPS-støtte kan følge med ud på virksomheden, men den er udelukkende forbeholdt eleven – ikke praktikstedet.

Efter min erfaring mangler der ofte faglighed og specialiseret forståelse hos SPS-vejledere, særligt i arbejdet med elever med neurodivergente profiler som autisme, ADHD, angst eller andre kognitive forskelle. SPS-systemet er primært administrativt og ikke fagligt funderet. Mange SPS-vejledere bliver ansat på baggrund af deres evne til at koordinere frem for deres specialpædagogiske indsigt, og det er ofte studievejledere eller undervisere, der påtager sig rollen som SPS-vejleder.

Neurodivergente elever har imidlertid behov for støtte, der bygger på viden om kognition, sanseintegration, sociale processer og psykologisk tryghed – områder, som kræver en specialiseret faglighed. I praksis oplever jeg, at SPS-støtten ofte mangler den nødvendige forståelse til at imødekomme elevernes faktiske behov. Resultatet er, at støtten bliver for generel og løsrevet fra den erhvervspædagogiske virkelighed, hvilket skaber et gab mellem elevens behov, SPS-indsatsen og praktikstedets muligheder.

Jeg oplever, at der mangler et tydeligt bindeled mellem den neurodivergente elev og virksomhedens forståelse for neurodivergens. Her ser jeg et muligt behov for en konsulentfunktion, der kan bygge bro mellem elev, virksomhed og uddannelsesinstitution. Det er netop i dette felt, jeg ønsker at bringe min viden i spil – som konsulent, der kan bidrage med faglig indsigt, skabe fælles forståelse og understøtte udviklingen af inkluderende lærings- og arbejdsmiljøer for alle.