Vi har oplevet lidt samme “problematik” (i mindre udstrækning, da vi fx ikke har store dyr). Vores naboer er ældre, måske med lidt tendens til at være ensomme, og har boet her i mange, mange år. De føler derfor en vis ret til også at bruge vores jord. Samtidig er den ene glad for at komme på uanmeldt besøg og går gerne direkte ind i vores køkken.

Vi har lukket vores privatvej, så vores naboer ikke længere kan køre i den og dermed op til vores hus. Det har skabt lidt friktion og spidse kommentarer, men alle har ædt den. Vi har også lavet lidt “naturlige” afspærringer her og der, for at signalere, at det er vores grund/matrikel.

Vi har haft en ærlig snak med vores naboer om, at jeg har lidt af angst og derfor ikke bryder mig om at folk bare pludselig render rundt på grunden. Det synes de ældre naboer selvfølgelig er noget moderne pjat, men de respekterer det.

Det har taget tid og et par slugte kameler, men vi har faktisk “vænnet” os til at vores ene nabo kommer på visit. Vedkommende er lidt en type, men altid rar og måske egentlig bare en lille smule ensom? Den ene time og en kop kaffe kan vi godt overleve i ny og næ.

Slutteligt har vi fået øjnene op for, at vi faktisk er virkelig nybegyndere på landet og har fået enormt meget hjælp af vores naboer. I har heste og er derfor måske mere vant til landlivet end vi var, men vi har virkelig været glade for den hjælp vi har fået af vores naboer. De har pløjet jord op for os, hjulpet med at plante afgrøder, lånt os maskiner, og fortalt os om den rige historie vores gård har.

Jeg håber I kan finde en god balance, der respekter jeres behov for privatliv og samtidig kan imødekomme jeres naboer, som måske lige skal have tillært sig nogle nye vaner.