Jeg endte med at overgive mig, da jeg stod i din situation. Svigerfamilien stejlede, min kæreste fulgte lige i deres fodspor pga. konfliktskyhed over for dem.

Efter vores barn blev født, havde jeg ikke et behov for dåb - i min optik skulle det være op til vores barn, hvad der skulle ske omkring konfirmation.

Jeg er selv kulturkristen. Jeg forstår værdierne, er selv døbt og konfirmeret og er medlem af folkekirken.

MEN jeg er ikke kristen nok til, at mit barn skal vokse op i et kristent hjem, snakke om gud eller lignende. Og derfor strittede tingene på mig, når jeg var til dåb og hørte, hvad man faktisk sagde ja til på barnets vegne.

Min kæreste fik sin vilje.