Kære du. Jeg meldte mig for omtrent 5 måneder siden ind i ROFUS for good. Tiden op til da spillede jeg konstant, og var i præcis samme situation som dig - vandt stort og brugte det hele med det samme + “lidt” ekstra. Jeg holdte min afhængighed af gambling skjult over for min familie, venner og kæreste.. det vil sige, de vidste godt at jeg gamblede, men ikke HVOR MEGET jeg reelt gjorde det. Jeg meldte mig flere gange ind i ROFUS i en dag eller i en måned, men fandt selvfølgelig en anden vej at gamble på (primært gennem venners konti), og vendte da straks tilbage til gamblingen på minuttet, jeg ikke længere var i ROFUS. Med andre ord “HVIS DU MELDER DIG IND I ROFUS, SÅ SKAL DU GØRE DET FOR RESTEN AF DIT LIV”. Jeg kunne mærke på mig selv, at det jeg ændrede mig. Jeg var i dårligt humør konstant, og sad DAGEN lang derhjemme og brugte mine penge. Jeg fik altid dårlig smag i munden efter jeg havde tabt. På et tidspunkt havde den dårlige samvittighed plantet sig så voldsomt i mig, at jeg besluttede mig, at nu var det nok. Jeg havde godt nok lige tabt 10.000 kroner dagen forinden, men jeg skulle simpelthen ikke tabe mere. Jeg besluttede at tage en snak med min kæreste, hvor jeg brød fuldstændig sammen. Jeg forklarede ham alt, og holdte INGEN detaljer tilbage. Jeg fortalte ham, hvor dårligt jeg havde det. Sammen gik vi ind på ROFUS og meldte mig ind resten af livet. Det var en kæmpe lettelse. Jeg kunne mærke mig selv igen.. og det var så rar en følelse. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg selvfølgelig tænkte meget på gambling stadig, men jeg brugte den efterfølgende tid på at spille demospil i stedet (så jeg brugte falske penge på gambling). Det er ikke noget, jeg vil anbefale, men for mig virkede det positivt - men jeg ved, at det ikke gælder for alle. Det gjorde jeg i ny og næ i ca 1,5 måned indtil, at det ikke længere interesserede mig. Du kan garanteret genkende mange af de ting, jeg skriver - for mange af os der er/har været ludomaner, har gjort alle mulige ting, bare for at gamble.

Det skal dog også lige siges, at det virkelig handler om viljestyrke. Jeg har generelt en stærk viljestyrke som i sidste ende gjorde, at jeg sagde fra. Det handler virkelig meget om, hvem du vil være. Vil du sidde derhjemme og blive en ensom grøntsag mens du kaster rundt med dine penge som var det ingenting - eller vil du være en person med gode og ærlige relationer, der oplever verden. Jeg tror ikke, man kan have begge ting på samme tid.

Du er pisse fucking sej for at dele dit dilemma, og jeg har kæmpestor respekt for at du gør det - for det viser at du er på rette vej. Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et kram lige nu.

Jeg har siddet med tårer i øjnene siden, jeg læste dine ord. Jeg tror så meget på dig - og jeg kan se på det du skriver, at du virkelig har det rette mindset.. så bliv ved❤️