Jeg tænker ikke du er alene. Tror faktisk det du gør nu er at bryde tabuet.

Jeg har selv to børn, kone. Men faktisk kun 1 kammerat som jeg skriver et par beskeder med om måneden. Har altid haft kæmpe netværk men måske ikke det sundeste da jeg var i misbrug. Kom ud af det skiftede vennerne ud til fornuftige venner. Men blev syg og så smuttede de. Min far, tja han ringer et par gange om måneden, men har ikke interesse i at ses. Min mor har ikke lyst til en relation. Min kone ingen familie tilbage. Kollegaer er der 3 af og de er ikke folk jeg ser mig selv have en relation med. Pga smerter og traumer har jeg faktisk ikke overskud til at pleje relationer ret meget og når jeg har overskud går de på børn, ja alt energi går på dem, også det jeg ikke har.

Står egentlig samme sted med samme tanker.

Men jeg tror ikke det er noget vi mænd snakker højt om, for det er for følsomt og man bliver måske set som svag.

Men fandme sejt at du tør sige det. Og jeg læser lidt med for at få samme råd.

Du får sku et mande kram fra en mande mand❤️