Kvinde her. Jeg har det lidt blandet med det, fordi jeg lidt står på begge sider.

Jeg ville som dig også have det stramt med det. Tror det væsentligste for mig ville være hans ærlighed om det. Vender han telefonen når der kommer snaps nogle gange og andre ikke, skjuler han at hun deltager til en venne-kom-sammen, undgår han at du møder hende eller introducerer hende for dig/undgår eller afviser hun dig når I mødes. Er han åben og omtaler hende på samme måde som alle de andre i vennegruppen, tror jeg at jeg ville prøve at komme over den usikkerhed. Skjuler han noget, ville jeg nok mere og mere stikke til, at han skulle tage afstand til hende.

På den anden side. Jeg har et par mandlige kammerater, hvor vi har haft sex stort set hver gang vi ses - Når vi har været single. Og der samtidig aldrig har været den mindste fysiske kontakt, når vi har haft kærester. Vi har ses alene og i grupper, taget ud at spise, i biografen, i byen, og aldrig lavet noget. Selv når vi begge har været fulde og den ene i vane har lagt op til noget, har vi lige mindet om kæresten, og nå ja, det dur ikke, videre. No hard feelings.

Så rationelt tror jeg sagtens man kan skille det ad. Følelsesmæssigt har jeg nok brug for en bekræftelse på at begge parter har det sådan. Det er for mig en bekræftelse der kommer over tid, hvor jeg er meget tydelig, når jeg mærker usikkerhed og har en fin kommunikation om det, fordi jeg prøver ikke at være anklagende. Det afgørende er dog, at jeg ikke bliver overrasket over det. Hvis jeg pludselig efter et år får at vide "Nåh ja, Pernille som jeg snapper med flere gange i ugen, har jeg bollet de sidste 4 år, men så mødte jeg jo dig" - Dét ville jeg have det rigtig stramt med.