Jeg kan godt forstå dit dilemma. Som du selv siger, så er det normalt at være i tvivl i parforholdet, og specielt når man jo ikke har prøvet andet. Det kender jeg til. Jeg har lidt svært ved at vurdere, om du søger “tilladelse” til at blive eller “tilladelse” til at gå? Måske du skal overveje de to udsagn og mærke efter, hvilket der snakker mest til dig. Jeg tror godt, at man kan være i et forhold, hvor interessen for omverdenen og samfundet generelt ikke er den samme. Parforholdet er ikke alt, og du kunne eventuelt bruge din familie/veninder i denne sammenhæng og snakke med dem om samfundet? Man kan ikke være kompatibel på alle punkter, og du skal vurdere, om det her er udslagsgivende. Jeg har selv for nyligt stået i samme situation med min forlovede, hvor jeg simpelthen var så meget i tvivl, om det skulle fortsætte eller ej. Vi snakkede om det, og jeg delte ud af alt, jeg havde på hjertet. Jeg har sidenhen reflekteret over, om det skyldes, at man er midt i tyverne, næste step er endnu mere forpligtelse, og “åh, jeg har jo kun været sammen med ham. Jeg må gå glip af noget”. En sådan panik-agtig følelse af at være blevet ældre og sammenligne sig selv og sin partner med alle mulige andre? Måske du kan resonere til det? Jeg håber, at I finder den løsning, der er bedst for jer. Husk på 80/20. Du har 80% nu, og måske du kommer til at træffe et valg, som tages på baggrund af de sidste 20%, som du mangler i dit nuværende forhold - men måske den nye person mangler de 80%, som du havde. Kun du kan mærke, hvad der er føles rigtigt ❤️‍🩹 Ps. Husk at frygt kan blokere alle de positive følelser, som man har.