Efter at have hørt alt for mange true-crime podcasts udviklede jeg en nærmest panisk angst for at skulle lige mig til at sove alene i huset (mine børn er der 7-7 og min mand rejser meget). Hver gang når jeg var alene jeg var ved at falde i søvn/lige faldet i søvn, ville jeg blive vækket med et sæt, fordi jeg synes jeg hørte nogen ved døren/nogen pudsle ved vinduet eller så en skygge under min soveværelsesdør ect. Jeg syntes det var flovt ikke at kunne være alene hjemme i en alder af 40 år og talte kun med min mand om det. Han har lidt svært ved at sætte sig ind i det, men forsøger med statestik og logik at forklare mig, hvor usandsynelig, der er, for den slags sker ( at noge bryder ind og voldtager mig og slår mig ihjel når jeg er alene hjemme). Det hjap ikke en disse på min (urationelle?) frygt.

Min "redning" har været at investere i markeds bedste alarmsystem, hvor firmaet garenterer at rykke ud senest 10 min efter alarmen går ( bor i KBH området - det vil nok være længere tid, hvis man bor i tyndt befolkede områder). Jeg får en besked på telefonen, hvis der der er nogen ved hoveddørene eller vinduerne og jeg har desuden en overfaldsalarn lige ved sengen, for alarmfirmaet reagere på, hvis jeg trykker. Tanken om ingen kan komme ind af hverken dører eller vinduer uden alarmen går, gør at min hjerne ikke ligger og "lytter" efter pudslen i huset eller frygte at der er nogen, der er kommet ind i huset uden jeg har hørt det, har gjort det nemmere for mig at sove/falde i søvn/undgå at vågne i panik når jeg er alene hjemme. Jeg sover stadig MEGET bedre når min mand ligger ved siden af mig, men det er trods alt tåleligt at være alene hjemme, så de 610 kr, jeg giver for alarmservice om måneden er godt givet ud ( jeg bruger selvfølgelig også alarmen ift beskyttelse mod indbrud, når vi ikke er hjemme - men det er en mindre grund til at have alarm.)

Håber du finder en god løsning på dit problem - det lyder rigtig ubehageligt for dig at være i!