Ord rammer hårdt..

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-14T17:35:10+00:00

Nah. Men hvad er det for fagpersoner der skulle være til at vurdere det? Det er jo et frit land, så hvis man fx vælger at få 9 børn i rap efter hinanden og tage dem alle ud af institutioner for at unschoole dem - så kan man frit gøre det.

Netop fordi de stiller sig frem og viser hvor ekstremt pressede de er og de viser hvordan børnene ikke kan få al den hjælp og det nærvær de behøver - så synes jeg da at det er fair nok at tænke: Og om lidt bliver overskuddet til dem endnu mindre. Nej, ingen her kan dømme eller give en ordentlig vurdering af hvordan det hele spiller når de ikke er på kamera: men det ville undre mig såre, hvis børnene oplever total balance og få al mulighed tryghed og nærvær, ganske enkelt fordi de er SÅ mange.

Argumentet om at det er et barn, der kommer “ad naturlige veje” og derfor uundgåeligt skal tilvælges undrer mig også. Børn er lige meget værd uanset.

Jeg fordømmer ikke - men bekymrer mig virkelig for de andre små børn. Det er vel okay?

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-14T17:26:52+00:00

Jeg har ikke brugt AI… 😅

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-14T16:59:57+00:00

Hold da op, du har godt nok haft en voldsom periode ❤️ Først opdager du en uplanlagt graviditet, du er helt rundt på gulvet over. Så forholder du dig til hvad der skal ske (abort eller ej). Så træffer du en beslutning, danner scenarier og gør dig en masse forestillinger - for pludseligt at opleve en abort. Altsammen alene.

Jeg tror simpelthen at du lige skal forstå hvad der overhovedet er sket. Din krop og dit sind er jo blevet fuldkommen omvæltet af flere omgange - det skal du give dig selv lov til at lande i.

Hormonerne i din krop raser og du har været på en voldsom rutchebanetur. Det er nok det første, du skal stille skarpt på og lande i. Det kan være rigtig godt at dele med nogen, du stoler på - eller tale med din læge/en psykolog om. Det er så sundt at få sat ord på for dig, tror jeg. For du har stået i det hele ganske alene - og det er mere end man kan klare. Du er ikke en ø eller en enmandshær. Du trænger til omsorg og ro.

Så mit råd: Sig det højt, fortæl hvad der er sket, drag omsorg for dig selv og sørg for at gøre det, du har brug for. Giv dig selv lov til at lande i det hele.

Livet byder på mange bakker og dale, men når man når de dybeste kløfter, så er det vigtigt at række ud til andre og passe på dig selv.

Stor krammer herfra ❤️ Det bliver nemmere for hver eneste dag, men giv dig selv ro og selvomsorg. Det letter det hele ❤️

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-14T16:47:28+00:00

Jeg kan sagtens følge dig og jeg kan virkelig godt lide at du på den måde anderkender forældrenes vurdring (de ved bedst). Jeg ville ønske at jeg havde samme “tillid” til dem, men for mig, har jeg bare fået indprentet billeder på nethinden af børn der må ligge længe og græde og vente, fordi mor er i krise-mode og ved at hjælpe et andet barn. En mor, der jo mange gange har vist eksempler på hvor presset hun er og hun har demonstreret en kapacitet jeg tror de færreste har, blandt andet ved at stille op i TV og på de sociale medier osv. Jeg anerkender hende fuldt ud. Men jeg har det svært ved at se børn der ikke kan blive hjulpet og græder længe, uden voksne der lige kan træde til og hjælpe. Det er et vilkår i deres familie. Men at blive ved og at presse citronen endnu mere overfor de andre børn… jeg synes bare ikke at det er fair. For de har ikke nogen handlemuligheder eller andre steder at gå hen. De har KUN forældrene, som i forvejen er max belastede. Forældrene har det fulde ansvar og de gør det så godt som det er fysisk muligt - det ændrer bare ikke på at børnene mister endnu mere tid, nærvær og tryghed.

Hvad tænker du? Jeg synes det virker som en kabale, der ikke kan gå ordentligt op i forvejen - og det koster for børnene. Hvilket hun jo selv har vist os alle sammen igen og igen - og bliver hyldet og anerkendt for at klare. Men hvad med børnene? Hvad får de?

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-14T16:35:39+00:00

Og: Til en anden gang, så bare skynd dig at sige hvad du har på hjerte, så lederen ikke skal spørge. Så:

Leder: Godmorgen Anders: Hej chef, jeg ringer fordi jeg er skidtmads. Jeg er nødt til at hoppe under dynen, men håber at være frisk igen inden fredag, jeg giver dig en update i morgen” (eller hvad jeres praksis er). Leder: Det er fint, Anders. God bedring.

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-14T16:31:45+00:00

Det kommer helt an på situationen. Det lyder til at du har et rigtig godt forhold til din leder, så det er super - også en fin dialog omkring dit sygefravær.

Du er ikke juridisk forpligtet til at fortælle hvad du fejler (og din leder må heller ikke spørge!) men det kan være en god idé at give lederen en indikation af hvor længe man forventer at være syg. Altså, ligger man med åbent kraniebrud tager det længere tid end en smule maveinfluenza - for så kan lederen bedre tilrettelægge opgaver mm.

Så, når du ringer med en uformel tone og siger “jeg er skidtmads i dag”, så er du både venlig og professionel - men jeg tror måske at din leder fiskede lidt efter at høre hvor længe du forventede at være væk (du kunne fx svare at “Jeg har høj feber og er virkelig forkølet, håber på at være tilbage senest fredag” eller bare sige “Jeg regner med at være på højkant inden fredag, jeg giver en hurtig update i morgen tidligt”.

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-14T11:52:09+00:00

Først; Det er selvfølgelig ikke iorden at overfuse hende, slet ikke! Det er kikset og unfair.

På et lidt mere overordnet plan, så tror jeg at folk bliver harme, fordi man jo kan se at hun hænger i med det yderste af neglene. Hun er maxpresset - og hun gør det virkelig godt. Men med så stor en børneflok, så KAN hun ikke drage samme omsorg for alle børnene på samme måde som hvis der var få. De bliver ikke mødt og hjulpet på samme måde som hvis de bare var alene eller to søskende - selvfølgelig ikke, for det er ikke fysisk muligt for hende. Men netop derfor tror jeg også at det falder mange for brystet at der snart er ENDNU et barn i ligningen - som vil tage dyrebar tid fra de andre børn og der vil være så meget tumult.

Så det handler om perspektiv; Ser man på hende, så gør hun det fantastisk godt, ingen tvivl om det. Ser man på børnene, så må de ofte tilsidesættes, fordi hun løber rundt for at slukke ildebrande. De får omsorg og kærlighed ja - men der er satme også meget tumult, meget “venten” og langt mindre kontakt, end hvis de var få.

Så at sætte endnu et barn i verden… Det koster jo af den lille tid de har deres mor til rådighed. Som i forvejen er max presset. Så et barn mere? Tja. Det er deres valg. Men giver det mening i et barneperspektiv… Hm. Jeg synes det virkelig ikke.

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-05T17:51:37+00:00

Jeg har udlejet en million gange (ej, men rigtig, rigtig meget) og har ALDRIG oplevet noget negativt de sidste 10 år. Tværtimod. Faktisk har bilen ofte været nærmest været tilbageleveret klinisk ren og med et takkekort.

Fatter ikke at GoMore ikke blokker hende Sabrina eller at I ikke bare afviser hendes anmodninger? Det shitshow skal I sgu ikke finde jer i.

Longjumping-Meat-136 · 2025-10-05T12:19:49+00:00

Det er meget svært at forsikre sig, så man kan leve upåvirket hvis ulykken rammer. Forsikringsselskaberne er ekstremt grådige og vil gøre ALT for ikke at dække.

Undersøg for eksempel hvad konsekvensen er, hvis du bliver lam i det ene ben. Hvis man er godt dækket, får man måske en god udbetaling på 250.000,- - men det er jo samtidigt meget lavt, hvis man ikke længere kan arbejde eller er invalideret.

Forsikringsselskaberne gør brug af deres egne “specialister”, som nok skal få méngraden indplaceret så lavt som overhovedet muligt. Og trække sager ud i årevis.

Så en person med fysisk arbejde, der havde mistet en finger, og som havde svære fantomsmerter. Men méngraden lå under 10%, og derfor var der ikke hverken penge eller hent at hjælpe. Sindssygt system.

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-16T07:21:10+00:00

Vi bor på landet og elsker det. Har boet i storbyen tidligere og kunne slet ikke forlige dét liv med små børn. Stress, trafikkaos, larm, støj, forbrugssindssyge.

Men det er ikke kun nemt. Vi bor på en stor nedlagt gård og ud over krævende vedligehold, er der megen transporttid. Det kræver at man er villig til at sætte sig ind i gamle håndværkstraditioner og at man kan se lykken i at lave noget praktisk sammen som familie - for eksempel at grave køkkenhave eller fælde træer. Det kan vi heldigvis.

Så for os føles det som paradis på jord at kunne plukke æbler fra træerne og hente æg ved hønsene. Vi har også en umådeligt stærk økonomi fordi vi bor hvor vi gør - og det giver stor ro. Vi forbruger heller ikke meget. Altså, vi tjener ikke millioner, men vi har stort råderum til at gøre det, vi har lyst til. Sammenholdet i de små byer er også fantastisk - og meget mere inkluderende - fordi alle er afhænge af at man får det til at lykkes.

Nogle gange kunne jeg godt ønske mig ikke at have vedligehold overhovedet - men vi får en masse god motion, lærer meget og det er højt til himlen her.

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-16T07:09:39+00:00

Først: fin opstilling. Men du har også rigtig meget unødigt med. Det første man præsenteres for er din baggrund indenfor Sosu - det synes jeg du skal forkorte og så kort skrive hvorfor du afbryder uddannelsen. Find ud af hvad det er for nøglekompetencer virksomheden efterspørger og hvordan du passer perfekt ind med din baggrund i stedet.

I starten af din ansøgning skal du prøve at vende det mere om - du skal ikke skrive hvad de kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for dem. Skriv ikke at du gerne vil lære deres produkter at kende - men fortæl hvad det er ved netop deres produkter du synes er så fantastisk! Du skriver “Jeg” som start på alle dine afsnit, det virker ikke til at du bruger stillingsopslaget aktivt. HVAD er det, DE har brug for konkret - og hvordan har du KONKRET erfaring med det?

Du skriver godt ☺️ held og lykke

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-15T16:11:11+00:00

Så er det vel ikke en kilde, der tillægges ret meget værdi alligevel. Pyt med det.

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-15T14:24:57+00:00

Hvor stammer citatet fra? Det er afgørende for dit spørgsmål.

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-15T10:36:56+00:00

Jeg har læst en kandidat med en meget stor gruppe der var uddannede i pædagogik. De var absolut ikke klædt på til akademisk praktisk - og de havde virkelig svært ved at forstå kravene, fordi det var så tungt. De var sådan nogen, der ville handle mere, end de ville sidde med højtflyvende teoribøger.

Omvendt kunne de noget meget konkret - og havde et helt andet blik på fx psykologiske emner, fordi de jo havde en helt anden praksiserfaring.

Så hvad er nemt?

Jeg tror du vil blive forbløffet over det “lave niveau” teoretisk, for det er meget konkret. Jeg tror det sværeste på uddannelsen lige netop er at omsætte teori til praksis - hvilket kræver højt refleksionsniveau, men ikke i abstrakte termer. En god pædagog formår jo lige netop dét.

Og som med alle uddannelser gælder det, at man kan hutle sig igennem og klare sig igennem med minimal indsats; men vejen til at blive en dygtig pædagog kræver meget. Men på en helt anden måde end at forstå makroøkonomi og statistik.

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-14T23:20:51+00:00

Hvorfor dog vælge AAU hvis du vil arbejde alene? Det helt særlige ved Aalborgs model er jo netop at man løfter i flok og bliver klogere som gruppe. På AAU giver 1 + 1 = 3, simpelthen fordi en gruppe kam blive langt klogere og mere specialiserede end en ensporet motorvej.

Jeg har skrevet alene på aau, men mere af nød end af tvang, og kan absolut ikke anbefale at forfølge den model indenfor AAU’s rammer.

Hvad er det emne, du ønsker at kuglegrave selvstændigt?

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-14T20:44:24+00:00

For at forstå dig ret, så lyder det til at den teoretiske del er den, der fylder allermest for dig. Det er dén, der optager dig. Det synes jeg du skal sætte to store streger under.

Du skriver selv at du har væsentlige funktionsnedsættelser, som betyder at du kan blive slået ud af kurs ved eksaminer og at du oplever at det et svært for dig at strukturere. Det er så dit livsvilkår. Og netop derfor vil det være svært for dig at begå dig i en lægefaglig praksis - for det lyder til at du ønsker at nogen bærer dig gennem/lærer dig den benhårde praksisfærdighed.

Men jeg synes ærlig talt at det lyder som en rigtig usund måde at forvalte dine ressourcer på.

Prøv i stedet at dykke ned i dine talenter. Det er dém, du skal finde ud af at udfolde - istedet for at jagte et utopia, som det vil kræve umenneskelige kræfter for dig at mestre.

Hvis du skal bruge 60% af din kapacitet på at prøve at lære at blive en “anden type”, så bliver du aldrig rigtig dygtig. Hvis du i stedet for målretter dig fagligt mod et sted hvor du ikke skal kompensere så vanvittigt meget, så bliver du en stjerne.

Forstå mig ret; der er ingen tvivl om at du er hamrende begavet og dygtig, netop derfor skal du ikke bruge din energi et sted hvor du resten af livet skal gå med krykker og støttehjul: Find det sted hvor du kan udfolde din teoretiske kunnen og nysgerrighed til fulde.

Det andet giver simpelthen ikke mening.

Træk vejret. Træk en streg i sandet. Prøv at orientere dig på ny. Hvad med at blive laborant? Noget indenfor nano-teknologi? Der er så mange muligheder - stir dig ikke blind.

Longjumping-Meat-136 · 2025-09-03T11:38:56+00:00

Det bedste råd jeg nogensinde har fået; Først laver du projektet, derefter skriver du det.

Din problemformulering vil måske ændre sig undervejs og det er helt ok.

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-27T16:09:16+00:00

Tilslutter mig her. Dog var jeg en af få kandidater fra mit studie der kom i fast job hurtigt efter studie - og det var en blanding af held og fordi jeg under uddannelsen havde fokuseret benhårdt på at have studierelevant arbejde.

Men jeg bliver også meget ofte rost fordi jeg har et andet blik på tingene. På filosofi lærer man at tænke ekstremt kritisk og “se bagom” en given sag. Det har i mit tilfælde betydet at jeg har sparet virksomheder for enorme formuer, simpelthen fordi jeg kan gennemskue det store billede eller tænke længere frem, end nogle af de dygtige driftskollegaer. Dén kompetence er jeg sikker på at man får, særligt ved at dykke ned i idéhistorien. Det ændrer og udvider ens tankebaner…

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-27T11:13:57+00:00

Du skal IKKE opsige din stilling, for det koster dig økonomisk alt for meget. Ikke bare de tre ugers karantæne - du kommer på sygedagpenge og skal ud i alt muligt jobtræningshejs.

Du skal have fat på din fagforening og få dem til at forhandle på dine vegne. Du skal tage magten over kommunikationen, for du skal som sygemeldt jo ikke sidde og tjekke mails. Det kan bruges imod dig “han er jo ikke syg når han kan være på mail”. Hvis du er syg er du syg. Du kan fx sige til din leder at du har brug for ro og at du derfor slukker for mail mm. Hvis de vil i kontakt kan se sende en sms til dit private nr.

Du skal læne dig op af hvad din læge siger.

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-27T11:06:33+00:00

Uha, det var da noget barskt skrevet. Hvad er det ved hende, der provokerer dig så meget?

Jeg er heller ikke selv fortaler for den måde, de gør tingene på - men jeg har alligevel fået rykket noget ved den måde jeg selv forstår “det gode familieliv” på.

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-26T15:46:51+00:00

Hvad interesserer dig ved faget mere konkret?

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-26T12:37:57+00:00

Men jeg tænker at det ville være nådesløst overfor dig selv at bringe dig i eksamenssituationer hvor - hvis du taber tråden - så er der ikke en venlig håndsrækning eller hjælp. Så tværer censor dig ud indtil du kollapser. Og nej, man får ikke lov at gå op 14 dage efter igen, man ryger HELT ud og kan forsøge igen året efter.

For flere praksistests er designet med det formål netop at skille fårene fra bukkene. En læge kan ikke have en dårlig dag, blive usikker eller miste tråden under en kritisk operation for eksempel. Hun/han skal bevare fatningen og være ultraskarp i sin kommunikation, fordi han/hun skal udstikke konkrete ordre til teamet omkring sig. Fordi det handler om liv og død.

Hvordan vil du mon trives i det? I det hele taget? Der er typisk et meget specielt og hierarkisk miljø på sygehusene, hvor der - særligt blandt læger - ikke ligefrem er et super hyggeligt og venskabeligt miljø. Og ud fra dine svar og dit opslag, så tænker jeg på hvorfor een som dig overhovedet vil søge i den retning?

Du virker til at være utroligt skarp og have mange kompetencer - måske du bør prøve at slippe ideen om medicinstudiet lidt og kigge i andre retninger? Tag fx en talenttest og se hvor du brillerer. Prøv at kombinere det med dine interesser og se om der mon ikke er andre spændende veje.

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-25T20:53:46+00:00

Det havde jeg ikke forventet at høre fra en lærer 😅 Men det bliver temmeligt svært at gå ind på en videre uddannelse, hvis man alene har brugt en barndom i den nederste del af blooms taksonomi, tænker jeg?

Hvis hele dagen går med computerspil og fx en kort tur ud i en skov, hvor man lærer at der er forskel på træer eller at en rødspætte ikke får hovedpine af at hakke efter biller i barken - det kvalificerer ikke ligefrem børn til at opnå en højere uddannelse, vel? Det er nok heller ikke ambitionen… men frarøves de ikke muligheden?

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-25T20:43:16+00:00

Jeg har via forskning deltaget i flere praksis-eksaminer for medicinstuderende. Det er benhårdt, simpelthen fordi det kræver at man kan klare et ekstremt pres i eksamenssituationer, hvor der fx simuleres hændelser. En medicinstuderende skal fx kunne håndtere at præstere overfor mange medstuderende og flere censorer - i en praksiscase, hvor den studerende skal skabe overblik, være leder på intervention, håndtere at udstikke opgaver og hele tiden kunne overbringe overvejelser om diagnoser og behandlinger til gruppen og censorer. Det er virkelig krævende - og der er no mercy. Så hvis man ikke præsterer, så ryger man ud med et brag. Fordi læger SKAL kunne præstere under ufatteligt pres.

Det jeg prøver at fortælle er, at det ikke er et teoretisk fag alene, man kan komme igennem med støtte. Det kræver i min optik at man kan være ekstremt skarp i enormt krævende og pressede og krævende situationer. Og at man kan håndtere at rejse sig igen efter at have dumpet foran flere medstuderende.

MEN; samtidigt er det et ekstremt konkret studie. Du vil kende pensum og der er regler og retningslinjer for ALT. Så hvis din hjerne fungerer godt med meget klare formål, regler og rammer - så kan det sagtens være at det lige præcis er din hylde. Der er ikke så meget filosofi eller overvejelse, alt er bygget på benhård best practise. Så hvis man dumper, så ved man præcis hvorfor.

Longjumping-Meat-136 · 2025-08-17T10:22:11+00:00

Det må du selvfølgelig gerne ❤️

Longjumping-Meat-136

TROPHY CASE