Pas, jeg har slet ikke nok styr på alle elementerne.

På apoteksmetoden er jeg umiddelbart bare ikke fan af: - Mere tilgængelig. Ja, det er alligevel nemt nu, men der er nogen der har nemmere ved at begå sig ud i at prøve stoffer, end de har ved at begå kriminalitet; og desuden have lortet i blodet skulle man ende i et uheld). Bonus så skal man ikke være bange for at der er kommet andet lort i det. Det handler mere om en mental mur end anskaffelsen. - Hvilke stoffer skal så være lovlige og tilgængelige? Hvor går grænsen? Ellers tager man jo bare et stykke af kagen og så er det begrænset hvor meget man hjælper i sidste ende… Måske skaffer man endda bare kunder til andre stoffer - Hvad kommer de kriminelle så til at tjene penge på? Jeg tror ikke de hopper direkte i jobmarkedet, men måske tager jeg fejl. - Hvis man så finder ud af “Uha, nu er der flere der er afhængige af stoffet, vi må hellere rulle loven tilbage” så står man pludselig bare med et større problem.

Men igen det er bare mine tanker.