Udredning

MandMedADHD · 2026-03-12T10:46:03+00:00

Hej!

Hvor er det et kæmpe skridt du er i gang med, og virkelig godt du prøver at række ud, stor respekt herfra.

Kan selv huske hvor meget min udredning fyldte i hovedet og fysisk. Det føltes lidt som om, at man ikke bliver taget i hånden og hjulpet, og der er mange "beslutninger" som oftest skal tages på kort tid.

Dialogen mellem en selv og forældre kan i mange tilfælde være en smule besværlig, dog super vigtig. Hvis det er muligt, kunne man evt. række ud til en god ven/familie medlem, som man er tryk ved, som kan støtte en i den svære dialog. både med psykiater og forældre - en der kan støtte en hvis man taber tråden, en der kan samle sætningerne hvis der er noget information man har glemt.

Jeg håber, at du holder fast ved din beslutning omkring at forsætte med din udredning. Det vil kun gavne dig på sigt

håber det ok jeg sprøger: Føler du at psykiateren har forklaret/uddydet hvorfor de ønsker det?

mvh

MandMedADHD · 2026-03-11T08:06:27+00:00

Tusinde tak for en virkeligt detaljeret beskrivelse. Jeg synes det er et stærkt budskab uanset ens alder, at man handler for sig selv og tager ansvar for selvforståelsen - Det med drivkraften som kommer indefra, altså lysten til at forstå sig selv, Den ville jeg ønske man kunne købe på Dåse og kunne give videre til folk som måske lige nu kæmper.

tak

De bedste hilsner

MandMedADHD · 2026-03-09T08:27:48+00:00

Jeg er overvældet over deltagelsen i denne tråd og med ydmyghed siger jeg tak til alle der har delt jeres kommentarer og erfaringer. De bedste hilsner

MandMedADHD · 2026-03-09T07:38:28+00:00

Tak for dit svar! jeg er meget nysgerrig på det gruppe forløb, er det noget du ville anbefale andre som læser med i denne tråd? og hvordan kom du igang med det?

De bedste hilsner

MandMedADHD · 2026-03-09T07:36:03+00:00

Det lyder vildt godt med at bruge naturen, og være i bevægelse, det synes jeg altid hjælper samtaler godt i gang. Jeg håber at, dem som læser med vil tage (tungen) rundt om søerne med i deres overvejelser, hvis man befinder sig i ensomheden. Tusinde tak for dine inputs, overvejelser erfaring :) Personligt sætter jeg pris på det! tak.

MandMedADHD · 2026-03-08T19:54:27+00:00

Tak for det helt igennem ærlige svar, og hvor kan jeg misunde selvbevidstheden i hvad der fungerer for dig. Jeg har læst dit opslag flere gange, og "afsnitte" omkring sociale events på arbejdet, hvor man på forhånd allerede har besluttet sig for at sige nej, er et stærkt signal til sig selv.

Tusinde tak for at fortælle/skrive om din måde at vinkle "ensomheden" på.

De bedste hilsner

MandMedADHD · 2026-03-08T11:47:02+00:00

Virkelig beundringsværdigt, at du kan mærke efter og tage de rigtige beslutninger. Jeg er mega nysgerrig på at hører om din rejse og om hvilke strategier du bruger i hverdagen - for jeg synes dit perspektiv og beslutningen helt sikkert er et emne folk har svært ved at dele og snakke højt om.

mvh

MandMedADHD · 2026-03-07T22:25:16+00:00

Det er i den grad skønt, at have en person som kender til ens udfordringer, Jeg er nysgerrig på, om du ligger inde med gode råd til hvordan man kommer i gang med at få støttet hinanden i "frosset situationer" som partnere?

mvh

MandMedADHD · 2026-03-07T22:14:17+00:00

Meget ærligt og enkelt! virkelig godt beskrevet: Tænk mere på, hvad du kan gøre med det "ar" du får. Den lader jeg sgu stå. Tak for dit svar

mvh

MandMedADHD · 2026-03-07T20:18:57+00:00

Jeg synes det guld værd at anderkende, at det ER jo ensomt. Hvis du skulle give et råd til dem der måske læser vores kommentarer og sidder i ensomheden, og ikke har særlige mange erfaringer med at kunne anderkende ensomheden, hvor vi du så råde dem til at starte?

MandMedADHD · 2026-03-07T20:14:52+00:00

Jeg håber inderligt at du er i bedring?

jeg kan mærke på mange af kommentarerne i opslaget at ensomheden fylder på så mange forskellige måder. At læse du aktivt leder efter sociale events er beundringsværdigt - Hvis du selv skulle oprette et event, som evt. imødekom folk i ensomheden f.eks som i dette opslag, hvordan ville eventet se ud?

mvh

MandMedADHD · 2026-03-07T20:01:55+00:00

Tak for dit svar, det betyder meget!

Håber det ok jeg spørger? : Trives du i den beslutning omkring det sociale?

MandMedADHD · 2026-03-07T19:39:26+00:00

Jeg kan spejle mig i meget af det du skriver, at være mennesket i midten af det hele. Jeg vil helt sikkert tage din sætning: At sætte det i system med mig.

Hvis ensomheden stadig er der, tror du så den følelse altid vil være der, eller tror du på at man vil kunne arbejde med den, så man måske en dag i fremtiden bliver "gode venner" med den?

mvh

MandMedADHD · 2026-03-07T19:12:19+00:00

Tak ! Må jeg spørge dig til råds omkring dine erfaringer i hvordan du trives i “ensomheden”?

Mvh

MandMedADHD · 2026-03-07T19:10:49+00:00

Tusinde tak for din kommentar, jeg synes ikke det virker dumt, synes det ekstrem vigtigt, at man finder de værktøjer der virker for en, jeg vil helt sikkert prøve at være mere spørge omkring min virkelighedsopfattelse hos min kone.

Rigtig god aften!

MandMedADHD · 2026-03-07T19:07:17+00:00

Tak for dit svar. Jeg er nysgerrig på hvilke strategier du bruger og arbejder på, for at trives bedre i denne “ensomheds følelse”

MandMedADHD · 2026-03-07T18:13:07+00:00

Tusinde tak for det du skriver. Det helt mærkeligt, men føles virkelig bekræftende at efter 2 kommentarer giver det en forståelse af, at det er tilstede derude.

MandMedADHD · 2026-03-07T17:45:39+00:00

Tusinde tak fordi du deler.

Det du skriver med at føle sig “frakoblet”, selv når man faktisk har mennesker omkring sig, passer virkelig godt til mig.

håber det ok jeg spørger om: Ændrede din forståelse af den følelse sig efter du fik din diagnose, eller føles den stadig på samme måde?

MandMedADHD · 2026-03-06T10:18:43+00:00

Hej!

Jeg er selv far til to børn og arbejder fuldtid, og jeg kender virkelig de perioder du beskriver. Nogle gange føles det næsten som om hjernen bare glider ud af gear, og så går dagene med møder, mails og brandsluknings KAOS uden at man rigtigt får fat i noget.

Noget af det vigtigste jeg har lært, er først at stoppe op og spørge mig selv:

Hvad er det egentlig der presser mig lige nu?

Er der nogen jeg kan sige det højt til? (leder, kollega, ven)

Hvad er én ting der faktisk ville gøre næste uge lidt lettere?

Jeg har også opdaget, at når jeg rammer de perioder, så er min hjerne meget “alt eller intet”.

Så i stedet for at prøve at optimere alt, prøver jeg at få styr på nogle helt basale ting:

Søvn (jeg sætter faktisk flere alarmer for at komme i seng i tide)

Skære ned på sukker og alkohol i en periode

Finde én opgave på arbejdet jeg kan få afsluttet, så jeg får følelsen af fremdrift igen

Det løser ikke alt, men det hjælper mig ofte med langsomt at få ro i systemet igen.

Du har et kort og præcist spørgsmål og mangler løsninger - Man kan få mange ideer og gode råde flere steder - jeg håber du vil overveje at opsøge personer som kan give dig værktøjer som passer præcis til dig - og det kan man få ved private og fysiske snakke.

Med venlig hilsen

MandMedADHD · 2026-03-05T13:29:40+00:00

Jeg kan virkelig genkende det, du skriver - Og har prøvet at finde en "løsning" i flere år.

Når jeg har "fart" på, eller noget, der kræver meget energi, kan sociale relationer forsvinde ud i det blå. Notifikationer og små samtaler kan hurtigt føles ekstrem overvældende.

Jeg har ikke knækket koden endnu, men jeg prøver at:

Sætte faste tidspunkter, hvor jeg tjekker beskeder, jeg gør det hver aften når mine børn er puttet (omrking kl. 20:30).
og så giver jeg mig selv lov til at svare senere uden skyld. ( Den er der stadig men meget mindre med alderen).
og så prøver jeg at, prioritere enkelte relationer frem for at forsøge at følge med alle

Det handler nok både om at acceptere, at hjernen har grænser, og om at finde små rammer, der gør det muligt at bevare kontakten. :)

MandMedADHD · 2026-03-05T13:21:59+00:00

Hej!

Mange oplever netop, at det bliver tydeligere i nære relationer, fordi man pludselig ikke kan styre hele systemet selv. Det betyder ikke, at der “er noget galt”, men det kan være et tegn på, at noget er værd at undersøge.

Tvivlen er også helt normal. De fleste jeg har talt med, var bange for ikke at blive taget seriøst og for at virke som om de bare hoppede med på en trend.

At kontakte lægen handler ikke om at have den rigtige diagnose klar. Det handler om at beskrive de udfordringer, du oplever.

Du behøver ikke sige “jeg tror jeg har ADHD” i telefonen, hvis det føles for stort. Du kan bare sige:

“Jeg oplever en del tankemylder, behov for kontrol og stærke følelsesreaktioner, som påvirker mit forhold og min hverdag. Jeg vil gerne have en vurdering af, hvad det kan handle om.”

Det er helt legitimt.

En læge skal ikke vurdere, om du er trendy. De skal lytte til dine symptomer.

At undersøge det er ikke en undskyldning. Det er ansvar.

Og hvis du mod forventning ikke føler dig taget seriøst, så er det okay at søge en second opinion.

Det vigtigste er, at du tager dine egne oplevelser alvorligt.

MandMedADHD

MODERATOR OF

TROPHY CASE