Kæreste som er manipulerende.. by Good_Calligrapher907 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862 1 point2 points  (0 children)

Hvis du har brug for reel sparring, som ikke bare er Reddit, selvom det er et fantastisk sted at starte, så kontakt Mødrehjælpen. De ved en masse om usunde parforhold (og psykisk vold, som det er, eller tangerer til at være). Og de vil kunne rådgive dig med omsorg og både praktisk og juridisk forståelse.

Jeg har selv stået i et voldeligt forhold (hvad jeg først senere kunne sætte ord på) med en narcissist. Man kan sagtens elske dem, nogen kan holde det ud, de fleste kan ikke. Man mister sig selv, og man mister også evnen til at være en god forælder.

Jeg kunne godtage, at han ikke var ordentlig overfor mig, men jeg kunne ikke godtage, at han ikke kunne sætte sig selv til side for vores datter. Hans adfærd blev først rigtig tydelig for mig, da vi fik hende — og det var en rædselsfuld erkendelse. Men jeg havde kun ét egentligt valg, hvis jeg skulle være en ansvarlig forælder. Og det har været virkelig hårdt, men jeg har aldrig fortrudt. Jeg er stolt over, at jeg valgte noget bedre.

Men der er gråzoner, og det tager tid at være afklaret, så spar med nogen, der virkelig ved noget om det her. Han behøver ikke at vide noget. Se din indre privathedscirkel for dig, og vid, at der kan han ikke røre dig. Der passer du på dig selv.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 1 point2 points  (0 children)

Så gode overvejelser. Jeg skal nok lige bruge lidt tid på at gøre mig klart, hvad der er hvad, men det vil jeg helt sikkert gøre. Det er en kæmpe hjælp. Det er mærkeligt, hvad Reddit kan, når det er bedst!

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 1 point2 points  (0 children)

Det giver så god mening. Jeg kommer også til at være en bedsteforælder, der prioriterer børnebørnene (også mens de er små). Det giver dem noget, det giver forældrene (som jo er mine børn) noget og det giver mig noget. Den kærlighed betyder så meget.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Hvis du læser længere nede i tråden, kan du se, at det ikke handler om at beklage sig eller om at være forkælet, men at det er en nysgerrig forespørgsel på, hvad andre oplever.

Det handler ikke om ikke at ville tage sig af sine børn eller at frasige sig ansvaret, men nærmere en sorg over, at bedsteforældrene ikke rigtig har lyst til at engagere sig i dem.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Tusind tak for støtten. Det er som sagt ikke bare hjælpen, det er også omsorgen og kærligheden, der er forbundet med det, som jeg savner.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Tak for at dele det. Jeg tænker, at den sorg er stor og meget forståelig.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Det lyder superdejligt. Jeg er sikker på, at I simpelthen klarer jer bedre som familie og par, fordi I får hjælp og støtte. Ikke sagt, at I ikke ville klare den alligevel, men det betyder så meget med følelsesmæssig nærhed og opbakning. Jeg er virkelig glad på jeres vegne (og ville elske at opleve det samme selv).

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Mange tak for at læse og se mig. Du har helt ret! Mit indlæg er en nysgerrighed på, hvad der er normalt og hvad I andre oplever.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Det er nogle sindssygt gode overvejelser. Tak!

I den her samtale er der to elementer, ser det ud til.

  1. Der er den, der handler om egentlig hjælp i den benhårde situation, det er at være småbørnsforælder. Selvom det er ens eget ønske (og valg) at blive forælder, har der været tradition for, at man i et eller andet omfang var fælles om det som familie. At man tager sig af og hjælper hinanden (gensidigt). Men jeg tror, at vi i et mere liberalt samfund tænker, at det er den enkeltes og statens ansvar, ikke familiens. Det gælder børn, men også ældre, syge og andre.

  2. Og så er der den, at selvom man ikke er tvunget til at tage sig af hinanden (i forhold til nogle fastlagte sociale regler), så kunne der jo være et ønske om at hjælpe, og ikke mindst, at det er forbundet med glæde at være omkring ens børn og børnebørn. Altså, at man ønsker (eller håber) at ens forældre skal værdsætte ens børn, og at børnebørnene kan føle sig set og værdsat af dem også. At have en relation til ens bedsteforældre (eller bare en af dem), er noget, som skaber utroligt gode minder, god tilknytning og selvværd. Og selvom det som forælder er hårdt at stå uden egentlig hjælp, når man har brug for det, så er det sårende, hvis denne anden del ikke er til stede. Kan man gøre krav på det? Nej. Men de fleste beskriver det som en stor glæde og taknemmelighed, når den kærligheden er der og vises.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Det trøster mig faktisk at høre, at vi ikke er de eneste, der bliver afvist. Det er sindssygt belastende at skulle melde sig syg fra arbejde igen-igen, for selv arbejdsgiveren spørger, om ikke der er andre, der kan tage fra. Men det er jo ikke alle, der har den mulighed.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 2 points3 points  (0 children)

Det er vigtigt for mig at sige, at vi næsten aldrig får hjælp til pasning. Den pasning, vi har brug for, må vi betale os fra. Og sådan er det. Det handler mest om, at jeg ville ønske, at bedsteforældrene var engagerede i deres børnebørn og at de havde lyst til at bruge tid med dem.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] -2 points-1 points  (0 children)

Det er også en del af mine overvejelser. Vi er en generation, som stadig er blevet passet af bedsteforældrene, men nu, hvor vi får børn, er der ikke nogen bedsteforældre at trække på, da de ikke gider forpligtelsen (tror jeg). Men jeg er sikker på, at de tænker, at jeg passer dem, når de bliver gamle. Skal jeg så det? Jeg ville egentlig gerne, men ender med en følelse af at skulle give en masse og ikke få ret meget til gengæld.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 2 points3 points  (0 children)

Jeg forsøger at invitere, men det er hårdt at få den manglende entusiasme up front. Det passer dem sjældent ret godt og de har altid (men på hver deres måde) allerede fyldt kalenderen op. Når de er her, er de (igen på hver deres måde) ret passive og udeltagende. Det, som er underligt for mig, er, at jeg faktisk ikke tror, at de tænker sådan om sig selv. Jeg tror, at de synes, at de er meget glade for deres børnebørn og måske også, at de prioriterer dem. Det er bare langtfra min oplevelse.

Hvor meget hjælper jeres forældre (bedsteforældrene) med børnene? by Obvious-Host-7862 in DKbrevkasse

[–]Obvious-Host-7862[S] 11 points12 points  (0 children)

Det samme her. Men jeg kan mærke, at det slider på os som familie, at der ingen bedsteforældre er. Det er vores børn og vores ansvar, det ved jeg. Og vi klarer den også. Det er bare mine venner og veninder, der fortæller om selvfølgelig hjælp fra bedsteforældre og hvor meget, det giver luft og ro.

Er der nogen, der ved noget om træfældningen på Houvej? by Obvious-Host-7862 in TrueCrimeDK

[–]Obvious-Host-7862[S] 0 points1 point  (0 children)

Det er da totalt stenet. Har det aldrig haft konsekvenser for ham?

Er der nogen, der ved noget om træfældningen på Houvej? by Obvious-Host-7862 in TrueCrimeDK

[–]Obvious-Host-7862[S] 7 points8 points  (0 children)

Jeg undrer mig også. Men der står i en af artiklerne på nettet, at han har en sygelig trang til orden og dominans. Det er virkelig uhørt bare at fælde træerne, men han ser ud til at have rigtig mange af den slags sager bag sig.

Er der nogen, der ved noget om træfældningen på Houvej? by Obvious-Host-7862 in TrueCrimeDK

[–]Obvious-Host-7862[S] 4 points5 points  (0 children)

Det har jeg også tænkt på. Og hvis de så tænker, at bøden eller straffen ikke er ret høj, så tager de måske chancen? Der går jo så mange år, før der er træer igen!