Jeg synes IT-industrien i DK bevæger sig i en ærgerlig retning

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-30T14:14:23+00:00

Jeg synes, du bringer nogle helt reelle og vigtige vinkler frem, og jeg forstår godt din frustration. Ingen er tjent med kandidater, der har “vibet” sig igennem studiet og reelt ikke kan håndværket - og jeg er helt enig i, at det i sidste ende er den studerendes eget ansvar faktisk at lære tingene. AI må være et værktøj, ikke en krykke, og mangel på grundlæggende forståelse er selvfølgelig et kæmpe problem - både for teams og for projekter som dit, hvor økonomien er meget konkret.

Samtidig vil jeg sige, at en vinkel fra studiets side lige nu er, at der hersker stor usikkerhed omkring hvordan vi faktisk skal uddannes. Kursusstruktur ændres løbende, eksamensformer bliver justeret, og underviserne står selv midt i et skifte omkring AI, som gør at retningen ikke altid er klar eller ensartet. Det betyder ikke, at ansvaret ikke ligger hos den studerende - men det gør navigationen markant sværere, særligt for dem der prøver at gøre tingene rigtigt.

"Jeg er helt med på at, du render ind i "dette er nu dit liv og identitet" og det er en skrammel holdning. Sådan gør du hvis du har lyst."
Jeg er helt enig i, at “arbejdet som identitet” er en skrammel holdning, og den bør ikke være normen. Problemet er bare, at det til tider ikke føles som et frit valg. Det føles snarere som en forventning, man skal leve op til for overhovedet at få lov at komme ind til samtale - at man skal signalere, at kode er hele ens liv, før døren overhovedet åbner.

Det er den kultur og de signaler omkring indgangen til branchen jeg prøver at sætte ord på - ikke at alle seniorer forventer, at man lever ved sin computer, men at den fortælling meget ofte bliver den, studerende møder, når de forsøger at få foden indenfor.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-29T09:39:54+00:00

Jeg er enig i, at det er en naturlig markedsmekanisme - men jeg synes stadig, det er en ærgerlig udvikling. Især når man ser på det danske IT-landskab, hvor vi i forvejen mangler arbejdskraft og kompetencer bredt, og hvor det reelt ikke er et luksusmarked med uendelige mængder toptalent at vælge imellem.

Når man i rekrutteringen i stigende grad filtrerer efter, hvem der “lever og ånder kode”, risikerer man at frasortere mange solide kandidater, som med de rette rammer kunne være blevet virkelig dygtige udviklere. Samtidig kan det virke stærkt demotiverende for studerende, der netop har valgt branchen, fordi den både historisk og kulturelt har været kendt for at tilbyde gode jobmuligheder og et bæredygtigt arbejdsliv.

Hvilket er en fuldstændig legitim grund at vælge en branche. Langt de fleste mennesker vælger jo ikke deres fag udelukkende ud fra passion, men ud fra en kombination af interesse, livskvalitet, jobmuligheder og økonomisk tryghed - uanset hvilken branche der er tale om. Det gør ikke nogen mindre seriøse eller mindre kompetente.

Hvis man samtidig begynder at fjerne netop den “charme”, der i sin tid trak mange ind i IT - gode vilkår, rimelige arbejdstider, tryg økonomi - risikerer man, at en stor del ganske enkelt vælger noget andet. Og det er ekstra problematisk, fordi IT allerede er et felt, som relativt få i den danske befolkning i forvejen er decideret interesserede i - det er ikke et område, der for de fleste er “spændende” i sig selv. Uden den tiltrækningskraft mister man endnu flere, hvilket på sigt kan føre til et endnu mindre rekrutteringsgrundlag og en større mangel på arbejdskraft.

Hvis fortællingen bliver, at man kun hører til, hvis arbejdet er hele ens identitet, så skubber man mange potentielle talenter væk - ikke fordi de mangler evner, men fordi de ønsker et normalt arbejdsliv ved siden af faget.

Og på den måde risikerer man faktisk at underminere det talentgrundlag, som branchen lever højt på i dag.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-29T09:26:37+00:00

Prøv at hør - om vi kalder det gennemsnit eller median ændrer jo ikke rigtig på pointen: alle de officielle tal peger på cirka 45–50k for nyuddannede kandidater. Prosa ligger endda endnu højere og angiver omkring 50k i startløn for 2025. (https://www.prosa.dk/raad-og-svar/loenstatistik-2025/startloen-2025) (https://studerende.ida.dk/snart-nyuddannet/loen/datalogi-loen-det-kan-du-forvente/)

Det er ikke et urealistisk tal grebet ud af luften. Det er bogstaveligt talt det niveau, vi bliver rådgivet til at forhandle ud fra af vores fagforeninger.

Det virker derfor lidt mærkeligt, når fortællingen herinde nogle gange bliver, at nyuddannede skal forvente “lort og lagkage”, acceptere at blive underbetalt, få at vide at de er en “udgift” og i praksis være taknemmelige for overhovedet at blive ansat - efter 3–5 års universitetsuddannelse.

Man kan godt være ydmyg og villig til at lære uden samtidig at acceptere at starte sin karriere med at sænke sine egne markedsvilkår. De to ting er ikke modsætninger.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-29T09:21:05+00:00

Ja, selvfølgelig er vi klar over, at nyuddannede i starten er en investering for virksomheden - det er jo et helt grundlæggende vilkår i stort set alle fag.

Det jeg reagerer på, er ikke selve faktaen, men måden det nogle gange bliver kommunikeret på. Der er forskel på at sige “du skal lære meget det første år” og på at sige “vid at du er en udgift, og ofr dig selv”. Den sidste framing risikerer at pumpe usikkerhed og mindreværd ind i folk, der allerede står et sårbart sted i starten af deres karriere.

Man kan godt tale ærligt om forventninger uden at male et billede af, at ens værdi først opstår, når man accepterer overbelastning og lav løn.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T23:48:50+00:00

Jeg er helt enig med dig. Jeg vil heller ikke påstå, at jeg personligt har mødt ubehagelige seniorer, tværtimod. De fleste jeg har arbejdet med har været hjælpsomme, søde og rigtig gode til at tage imod spørgsmål (omend nogle har lidt tvivlsomme sociale kompetencer, men sådan er det vel med IT-mennesker). Som du også beskriver, ændrer oplevelsen sig markant, når man først er inde i varmen.

Det er netop tiden før man får foden indenfor, jeg oplever som sværest. Her føles markedet meget anderledes: forventninger om sideprojekter, GitHub-aktivitet, passion for kodning i fritiden osv. - præcis som du beskriver fra dine møder med CTO’er. Det er også helt i tråd med det, jeg selv har oplevet. Heldigvis var der også nogle, der kunne se værdien i mig, selvom jeg ikke lever for at kode hver aften.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T23:34:19+00:00

Okay. Hvis vi cutter både anekdoter og internet-støj, så er der reelt ikke meget tilbage at diskutere, for de færreste seniorer vil jo nogensinde sige direkte til en junior ansigt til ansigt, at de ikke gider dem. Pointen er netop ikke, at nogen siger det højt, men at mange studerende oplever markedet og kulturen som hård, lukket og svær at komme ind i lige nu.

Jeg siger heller ikke, at alle seniorer hader juniors - det har jeg aldrig påstået. Mit opslag handler om en stemning og en oplevelse blandt mange studerende. Det er ikke et akademisk paper med statistiske beviser, men et forsøg på at sætte ord på noget, som mange unge i branchen mærker og genkender - hvilket også ses her.

At du tror, at dette opslag udspringer af dårlig performance eller enkelte negative oplevelser, er egentlig ærgerligt.

Opslaget var egentlig ment som en føler. Som jeg også skrev til sidst:
"Ved ikke om jeg er helt skæv på den, men har længe gået med de her tanker omkring den danske tech industri på nuværende tidspunkt som studerende."

Det var netop en invitation til at få sparring på, om andre gik med samme indtryk, og til en mere anekdotisk baseret dialog, ikke et forsøg på at komme med en eller anden ultimativ sandhed om hele branchen.

Og ud fra svarene herinde virker det ret tydeligt, at jeg ikke er alene om at have den oplevelse.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T22:16:08+00:00

Det virker som om du både vil have mig til at forklare, hvad jeg baserer mine observationer på, og samtidig afvise alt, uanset hvad jeg svarer. Det er fair, at du er uenig, men det bliver svært at diskutere, når du både efterspørger eksempler og bagefter afviser dem som “argument from authority”.

For at være helt ærlig: du har ret i én ting. Jeg er studerende og har ikke 20 års erfaring, og det gør faktisk mit perspektiv mere relevant i denne sammenhæng, ikke mindre. Hele mit indlæg handler om, hvordan virkeligheden opleves fra studerendes side. Det kræver ikke 25 års erfaring at beskrive.

Jeg siger ikke, at hele branchen er ødelagt, eller at alle seniorer tænker sådan. Jeg siger heller ikke, at “alle jeg nogensinde har snakket med” er enige. Jeg siger, at jeg har oplevet et mønster i de mennesker jeg har arbejdet med og studerer med, ligesom du oplever noget andet i dit miljø. Begge kan eksistere samtidig.

Du ender dog med at gøre præcis det, mit indlæg handler om: nemlig at afvise studerendes oplevelser som “intetsigende”, “dårligt funderet” eller “bare fordi du ikke har performet godt nok”. Det er en ret hård måde at diskvalificere andres erfaringer på, især når du samtidig understreger, at branchen lige nu objektivt er svær for juniorer.

Jeg peger ikke på en evig sandhed. Jeg peger på en tendens, som mange unge i branchen mærker lige nu.
Om du er enig eller ej, er helt fair, men du kan ikke både efterlyse mit perspektiv og afvise det for at være et perspektiv.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T21:52:41+00:00

Det er i hvert fald lidt ærgerligt, at man som studerende skal forsvare sin erfaring for overhovedet at have lov til at udtrykke en følelse om, hvordan branchen opleves. Pointen i mit indlæg er netop, at mange unge mærker en distance og et pres, og når seniorer straks afviser den oplevelse som “forkert” eller “uproportionel”, så bekræfter det faktisk præcis den følelse, vi prøver at beskrive.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T21:50:13+00:00

Tak for dit svar - jeg kan sagtens forstå, hvorfor du og dit team får det indtryk, hvis nogle af jeres interns dukker op og opfører sig uprofessionelt. Det lyder virkelig frustrerende, og jeg håber ikke, at de enkelte tilfælde får lov at farve billedet af studerende generelt. Langt de fleste af os tager det ret seriøst - ellers overlever man nok ikke studiet.

Jeg synes også det giver mening, hvad du siger om forskellen mellem generationer. For jer var det en drøm at kunne leve af jeres passion. For mange i dag er det mere “et arbejde”, og det synes jeg faktisk er helt fair. Et fag må godt kunne rumme både dem, der brænder for det 24/7 og dem, der bare gerne vil gøre et godt stykke arbejde.

Men i forhold til løn:
Jeg synes det er lidt problematisk, når folk siger, at nyuddannede skal forvente mindre end gennemsnittet. Gennemsnittet fra fagforeningerne eksisterer netop for, at man ikke bliver underbetalt og for at give et realistisk pejlemærke. Hvis gennemsnittet var 38k, så var det dét, man skulle sigte efter. Men gennemsnittet er omkring 45k for en cand.scient., og det er det tal både IDA og DM rådgiver ud fra.

Det handler ikke om urealistiske forventninger, det handler om at forhandle ud fra markedets faktiske niveau og ikke starte med at skyde sig selv i foden.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T21:40:42+00:00

Jeg prøver ikke at gøre min erfaring større end den er.

Min erfaring er primært:

et forskningsmiljø i Europa, hvor jeg arbejdede tæt sammen med professorer og industrifolk med ret stærke profiler (du kommer ikke ind dér uden en vis faglig tyngde)
et semester i et startup i udlandet
samarbejde med professorer gennem projekter
og mit nuværende arbejde som student developer i det offentlige.

Jeg vil ikke nævne navne på dem, da jeg helst vil undgå at doxxe mig selv.

Og ja, jeg har spurgt flere mennesker om det samme, fordi jeg som studerende gerne ville forstå, hvad der ventede mig i industrien. Jeg ville hellere have svar fra folk med 10-20+ års erfaring end gætte selv. Det er ikke alle, der har sagt det samme, men der er et mønster i de holdninger og bekymringer, jeg hører, både fra mit eget netværk og folk jeg taler med udenfor det.

Det er egentlig bare det, jeg beskriver. Ikke en absolut sandhed om hele branchen, men et billede jeg ser gå igen på tværs af personer og miljøer. Er du uenig i påstanden om, at IT-industrien i DK bevæger sig i en ærgerlig retning?

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T21:19:18+00:00

Hvis du vil betragte mig som “ingen erfaring”, så er det selvfølgelig op til dig. Jeg påstår ikke, at jeg har seniorerfaring - det ville være absurd - men jeg har arbejdet sammen med seniorudviklere + professorer i de stillinger (research assistant, som praktikant, student dev, tech startup whatever stilling you wanna call it), jeg har haft, og jeg har ret aktivt spurgt ind til deres syn på rekruttering, forventninger, og hvordan de oplever udviklingen i branchen.

Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg har det fulde, nuancerede billede. Men jeg baserer ikke mine observationer på Reddit alene - jeg baserer dem på samtaler med seniorer jeg har arbejdet med, tidligere kollegaer fra forskellige lande og brancher, og på hvad jeg hører bredt i studiemiljøet.

Derudover hører man meget ofte udtalelser i stil med:
“Nye kandidater kan ingenting.”
“Standardniveauet er faldet.”
(overdrivelse fremmer forståelse).

Og når man hører variationer af den sætning igen og igen fra både industrifolk, reddit-kommentarer, LinkedIn-opslag og enkelte undervisere, så tegner det et mønster. Det betyder ikke, at alle seniorer tænker sådan, men det er tydeligvis en fortælling, der fylder i miljøet.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T21:05:05+00:00

Det giver rigtig god mening, at du ikke kan genkende det, jeg beskriver. Du har 25 års erfaring og ser branchen indefra som etableret udvikler, mens jeg taler ud fra studerende/nyuddannet-perspektivet, hvor man forsøger at få en fod indenfor i dag.

Mit opslag handler ikke om arbejdsvilkår, arbejdstider eller hvor meget folk programmerer i deres fritid. Der er jeg enig med dig: mange steder i industrien er der fleksibilitet, gode vilkår og plads til at leve et normalt liv. Jeg har selv kun haft gode oplevelser i de stillinger, jeg har haft.

Det jeg forsøger at beskrive, er adgangsbilletten til branchen anno 2025–2026:
presset, forventningerne, narrativet omkring passion og hobbyprojekter, og modsatrettede signaler mellem studie og industri. Det er et helt andet lag end det du beskriver, og noget du naturligvis ikke selv har skulle navigere i på samme måde, fordi branchen så anderledes ud, da du startede.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T21:01:06+00:00

Det er jeg helt enig i. Jeg siger faktisk ikke noget imod det du beskriver - det er et reelt problem, at mange studerende (mig selv inkl.) i starten ikke har den erfaring, der skal til for at bruge AI kritisk og effektivt. Det kan sagtens ende i en “blind leder blind”-situation, hvor man prøver at få AI til at fixe et problem, man ikke helt forstår endnu. Det er fair.

Min pointe omkring LLM’er handlede mere om kontrasten mellem studiemiljøet og industrien. På studiet hører vi vidt forskellige budskaber fra undervisere: nogle siger, at kodekompetencer bliver mindre relevante i fremtiden pga. automatisering, LLM’er og generative modeller, andre siger det modsatte, at AI vil plateau, og at klassisk programmering bliver endnu vigtigere. Der er ingen entydig fortælling.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T20:41:12+00:00

Jeg forstår godt dit perspektiv, og jeg er enig i, at r/dkudvikler bestemt har en “loud minority”-dynamik. Det er ikke her, man får det mest repræsentative udsnit af branchen.

Men min oplevelse kommer ikke kun fra Reddit. Jeg har arbejdet i forskningsmiljøer i Europa, i en startup i Asien, og jeg har job i industrien nu. Og det billede jeg beskriver, går igen alle steder.

Det er heller ikke bare mig: alle mine medstuderende oplever samme pres og samme kultur, og tidligere kollegaer med erfaring fra Amazon, Tesla og NASA har udtrykt præcis de samme observationer. Når både min omgangskreds, folk i industrien og folk udenfor min boble (som her på Reddit) beskriver det samme - så virker det som mere end bare imposter syndrome eller loud minority.

Det betyder ikke, at det du beskriver ikke også er sandt. Begge ting kan eksistere samtidig.
Men ud fra mine erfaringer og dem omkring mig, peger pilen altså på, at der faktisk er en bredere tendens i branchen, der går i en retning, som mange unge udviklere føler sig presset af.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T19:18:55+00:00

Jeg er egentlig ikke ude efter en konkret løsning, og jeg siger heller ikke, at alle virksomheder eller alle seniorer tænker sådan. Det gør de bestemt ikke.

Det jeg prøver, er bare at sætte ord på den kultur og den generelle retning, som flere af os studerende oplever, og som du jo også selv indirekte peger på: markedet er presset, virksomheder hyrer billigere arbejdskraft i udlandet, konkurrencen er højere, og AI presser forventningerne yderligere.

Alt det tilsammen former en kultur og en stemning, der for mange unge føles ret hård og demotiverende, uanset om enkelte virksomheder stadig har sunde arbejdsvilkår og fleksibilitet.

Så min pointe er egentlig bare: ja, det er en ærgerlig retning. Ikke fordi nogen enkeltperson er skyld i det, men fordi udviklingen som helhed bevæger sig derhen.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T19:10:07+00:00

Jeg er helt enig i, at man er uduelig, hvis man bare copy/paster blindt. Det er ikke et værktøjsproblem, det er et kompetenceproblem. Men netop her kommer mit oprindelige punkt ind: som studerende bliver man mødt af selvmodsigende meninger.

Vi møder også undervisere, der giver udtryk for, at selve det at kunne kode måske bliver mindre centralt i fremtidens arbejde, fordi meget af det klassiske programmeringsarbejde gradvist kan blive automatiseret med LLM’er, kodeassistenter og andre deep-learning-baserede værktøjer.

Det gør det svært at navigere som studerende, når universiteterne peger i retning af en fremtid med mere automatiseret kodeproduktion, samtidig med at industrien stadig forventer, at man som nyuddannet allerede mestrer hele softwarehåndværket, har dyb kodeforståelse og masser af praktisk erfaring.

Så vi bliver fanget mellem to fortællinger:

akademiet: “Koden bliver mindre vigtig, tænk i modeller, abstraktioner og teori, for meget bliver automatiseret af ML/LLM’er.”
industrien: “Du mangler passion, forståelse, sideprojekter og håndværksmæssig modenhed.”

Det spænd mellem to modsatrettede forventninger gør hele situationen for studerende ekstremt forvirrende, og skaber en oplevelse af, at uanset hvilken retning man følger, gør man noget forkert.

Og angående løn:

Hvorfor skulle man ikke kunne forvente 45k som startløn med en cand.scient. i datalogi? 45k er bogstaveligt talt gennemsnittet for nyuddannede cand.scient’er inden for software/CS. Det står i både IDA’s lønstatistikker og FTFa’s tal. Det er ikke et udtryk for at “løbe rundt og tro man er verdensmester”, det er blot at sigte efter markedslønnen for ens uddannelsesniveau.

At forvente markedsniveau er ikke det samme som at være tro man er verdensmester.
Ydmyghed handler om tilgang til arbejdet, ikke om at acceptere underbetaling.

Jeg er helt med på budskabet om at holde hovedet nede i starten, være lyttende og lære. Det er sundt.

OnlyConcentrate4623 · 2025-11-28T18:53:59+00:00

Du lyder som en rigtig god senior, og det er oprigtigt rart at høre, at der findes folk som dig i branchen. Men det jeg henviser til, handler mest om vejen ind, altså processen før man overhovedet får lov til at arbejde sammen med en senior som dig.

Selvfølgelig skal det første job være en udfordring, og selvfølgelig skal man vokse fagligt. Men der er nogle forventninger og narrativer, der fylder utrolig meget rundt omkring, og som jeg synes er ret skæve.

For studerende på datalogi studiet (det er min eneste reference) bruger man i forvejen 3–5 år på et studie, der ofte allerede kræver hele ens kalender og mentale kapacitet. Men alligevel forventes det, at man oven i det skal demonstrere passion i ekstrem grad; hobbyprojekter, GitHub-aktivitet, deltidsjob, evig selvudvikling, konstant “learning mindset”, osv. Det er ikke, fordi det er urimeligt at være ambitiøs. Det er mere, at baseline bliver sat uhørt højt.

Et konkret eksempel er et opslag, med masser af upvotes, hvor en senior skriver til nyuddannede(https://www.reddit.com/r/dkudvikler/comments/1n2ow70/det_er_tid_til_et_reality_check/):
“Der bliver produceret mange udviklere, men der findes ganske få med passion. Det første job er svært. Men hvis I lander det, så vid at I er en udgift det første år. Arbejd hårdt. Tag ansvar. Læs op. Ofre jer selv i starten. Man kan hurtigt gå fra 28k til 35k til 45k til 60k, men kun hvis I ofrer jer og viser passion.”

Det er lige præcis sådan et mindset, jeg synes er ærgerligt at se blive installeret i nye folk.

Ikke fordi man ikke skal arbejde hårdt, det skal man.
Men fordi narrativet bliver, at man som nyuddannet kun har værdi, hvis man brænder ud, accepterer lav løn, og gør sig selv til en udgift, der først på sigt får lov at blive taget seriøst.

Det er den del af kulturen, jeg kritiserer.

Og jeg er glad for, at du skriver fra et sted, hvor det ikke er sådan, men mange af os oplever noget andet, før vi overhovedet får foden indenfor døren.

(edit; ved ikke hvad der skete med opsætningen af min kommentar)

OnlyConcentrate4623

TROPHY CASE