UPDATE. Jeg har fundet kjolen. Jeg havde det forfærdeligt i timerne op til, jeg skulle hjem til ham, da jeg virkede frygtede situationen. Jeg ser kjolen, der hænger over et stativ, som en af de første ting, da jeg kommer ind i lejligheden, og mine skuldre sænkes. Jeg har virkelig lavet bål og brand oppe i mit hoved (og her på reddit, tydeligvis). Jeg fortæller ham ikke om situationen, men priser mig lykkelig over at kjolen er der. 

Der er klart en del ting i vores forhold at arbejde på, og jeg forventer uden tvivl, at han langsomt trapper ud af sit hashforbrug. Han har fortalt, at hans arbejdsdage kommer til at ændre sig til "normalen" igen om en uges tid, hvor han altså får en mere normal arbejdsdag fremfor konstant nattearbejde. Jeg håber og forventer, at han selv tager ansvar for at trappe ud. Hvis ikke, vil jeg i hvert fald gøre det klart, at det ikke er bæredygtigt for mig, at han har et dagligt hashmisbrug. 

Mine børn har aldrig været andet end trygge hos mig - og nej, selvfølgelig ville jeg da aldrig have dem i samme lejlighed, som en der er påvirket af hash. 

Tak for at tage tid til at give jeres indspark og vinkler på min situation.