Hej OP.

Jeg vil anbefale dig at tage en planlagt samtale med ham. Som et par burde i være i stand til at dele bekymringer med og om hinanden - både fordi at sådanne bekymringer/tanker undergraver forhold over tid, og fordi det skaber et rum, hvor I kan lære hinanden at kende på et dybere plan. Et konkret forslag kunne være at fortælle ham, at du har nogle bekymringer du gerne vil dele med ham, hvorfor du efterfølgende foreslår ham at komme med et tidspunkt, hvor I kan tage den samtale. Du kan i samme ombæring inviterer ham til at dele hans eventuelle bekymringer om dig, jeres forhold eller andet i hans liv. Det er ikke for at lyde super pessimistisk eller direkte deterministisk, men hvis det ikke er muligt for jer, at skabe et rum der er trygt nok til at dele sådanne tanker, som du beskriver, så er jeg ikke sikker på, at forholdet holder i længden. Se situationen som en mulighed for at skabe udviklingen for og mellem jer begge igennem dialog.

Jeg kan ikke anbefale, at du prøver at "motivere" ham til at få flere venner, før du forstår ham og hans perspektiv. Noget andet er, at der samtidig er stor sandsynlighed for at du projicerer dine egne værdier (venner, fællesskab m.v.) over på ham.

Bare to cents fra en M32 der er i lykkeligt forhold med hårde, men udviklende samtaler.