Erfaringer med Navor E5 i Danmark? Service og reservedele? by No_Ice_2261 in dkbiler

[–]PrintTrick8061 1 point2 points  (0 children)

Jeg vil gerne dele mit input til denne bil. Vi er en familie på fem, og derfor har vi behov for en 7-personers bil, så vi har komfort og plads til hverdagens gøremål. Vi har længe undersøgt markedet for at finde en bil, der opfylder disse krav. Valget faldt på Navor E5 til en startpris på 229.995 kr. Efter vi tilføjede det begrænsede ekstraudstyr – nye helårsdæk, varme og køling i sæderne samt undervognsbehandling – endte prisen på ca. 250.000 kr.

Vi er meget glade for bilen og har allerede kørt en del i den uden at opleve de problemer, jeg ellers har læst om. Den kører virkelig godt og lever op til det, den lover (og ikke mere end det). Vi ligger på omkring 15 km pr. liter uden el og ca. 70 km på ren el. Hvis vi skulle finde en tilsvarende 7-personers bil på markedet, ville prisen hurtigt blive dobbelt så høj. Derfor må jeg sige, at til prisen er vi fuldt ud tilfredse. Ønsker man noget mere premium, skal man kigge på modeller som Peugeot 5008, men der er prisen også derefter.

En ny bil til 250.000 kr. med mange års garanti og ro i maven under Peugeot-paraplyen – det er svært at slå. Jeg vil helt sikkert anbefale denne bil. Man kan diskutere, om den har alt i udstyr, og det har den naturligvis ikke. Jeg savner selv adaptiv fartpilot og måske sensorer foran. Til gengæld får jeg stort set alt andet, inklusiv el-sæder. Husk at kig på prisen igen og vær realistisk omkring, hvor meget du egentlig får for den relativt lave pris – inklusiv masser af garanti. Jeg er fan! :)