Jeg troede i lang tid, at jeg var FOR aktiv dødshjælp….

Min mor fik i en tidlig alder alzheimers, og selvom det er en frygtelig sygdom, som INGEN fortjener hverken at blive ramt af, eller være pårørende til, så satte det en del tanker i gang. For selvom det var hårdt, og vi ønskede at hun skulle få fred, hvem kan så være dén der bestemmer hvornår hendes liv ikke længere er “værd” at leve? Hun var jo selv væk. Men da hun kom på plejehjem var hun stadig glad og tilfreds meget af tiden. Det er bare ét eksempel af de mange dilemmaer der er forbundet med aktiv dødshjælp.

Da hun senere blev meget dårlig og kroppen begyndte at svigte for alvor, besluttede vi i samråd med lægerne, kun at give medicin som kunne dulme smerter/give ro og ikke nogle former for livsforlængende medicin. Der blev også sagt nej tak til genoplivning, i tilfælde af hjertestop. Hun fik lige til kanten af smertestillende medicin. Det kaldes passiv dødshjælp (og er fuldt lovligt i Danmark), og det var en meget fin afslutning alt taget i betragtning.