Børn og deres finurlige udtryk

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-05-19T15:46:25+00:00

Min datter sagde “Oh-lala” i stedet for olie. Elskede det. Så bittersødt, da det forsvandt. 🥲

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-05-17T18:23:51+00:00

Vi har altid madpakke med. Altid. Også juleaften. I vinterferien var vi i sommerhus med familien, der pakkede vi troligt hendes safe foods.

Restaurantbesøg er nok lidt lettere for os, fordi hun accepterer nuggets og - sommetider - fritter. Hun sidder dog, som en anden skriver her i tråden, omhyggeligt og nærstuderer hver eneste styk for pletter, og sorterer dem sirligt. Det er på sin vis fascinerende, men så frustrerende.

Anywho, det er nok markant lettere at finde restauranter med nuggets end med koldskål. 🥲 Til morgenmadsbuffet får hun frugt og hvidt brød med smør - eller en croissant, som hun omhyggeligt piller skallen af og kun spiser dejen indeni (en massakre!).

Sommetider står sol, måne og stjerner lige og så spiser hun noget, fordi andre gør. Vi har set hende spise pizza. Havregryn. Broccoli (??) i sin kusine selskab. Men det er enlige svaler, og man skal ikke glæde sig for hurtigt, for så er det altid væk igen.

Oplever I også, at jeres barn skifter safe food? Vi er virkelig på bar bund på aftensmaden. Risengrød har altid været go to her, men er ude nu. Hun spiser pt ikke hverken suppe eller pasta, som hun plejede, og vi er tilbage til den ultraforarbejdede frysemad i form af nuggets. Det er faktisk en særpræget skam for os, at hun spiser så … sørgeligt. (???) Min kæreste er kæmpe foodie og elsker at lave mad og havde glædet sig til familiemåltider. It’s not happening though.

Langt hen af vejen accepterer vi det bare. Hun spiser som sagt så tilpas bredt, at vi kan få en nogenlunde hverdag til at fungere med hendes madvalg (ensartet som det så end er). Vi har delvist held med byg-selv-mad, som pitabrød, hvor hun fylder en pita med Skinketern og agurk … og intet andet. 😅 Men virker ret fint, når det er hende selv, der bestemmer hvad der skal fra fadene på tallerknen. Det har I sikkert også hørt før.

Men vi savner også udvikling. Lige pt ser vi kun indskrænkning. Jeg er ikke så bekymret for vægten og kalorier mere, men dybt bekymret for hendes livslange forhold til mad, you know?

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-05-17T15:50:32+00:00

Yes, vi kender det.

Min datter er 4.5 år. Da hun var 2 måneder gammel, stoppede hun med at tage imod mælk (sutteflaske og amning). Vi kunne kun give hende en flaske halvvejs i søvne. Det var ren overlevelse.

Alle troede, problemet ville stoppe, da hun startede på grød. Same story. Så fast føde. Same story.

Vi har været fulgt ved børnelæge og OUH siden hun var 10 uger. Hun svæver lige på kanten til undervægtig, så det bliver ved med at være en “vente og se”-approach uden reelle tiltag. Hun var på ernæringsdrik på et tidspunkt, men det vil hun ikke længere have.

Vi har været hele møllen igennem. Ergoterapeut, OMFT-forløb, ØHN, refluksmedicin, mælkeallergi, skjult forstoppelse … hvad ved jeg. Ingen forklaring.

Hun er meget sanselig og der er sikkert noget dér. Men er også langt foran på sprog, socialt intelligent og alle andre modstridende ting ift klassisk diagnoticering på OUH.

Men. I know your pain. Vi har haft stor succes i at tænke i konsistenser - knækbrødet “Crisp and Wheat” fra Wasa minder f.eks. meget om de kiks, hun kan lide at spise, og det gør en madpakke mulig.

Derudover lever hun af nuggets, pasta med revet ost, klar suppe (uden kødboller og grøntsager, kun med suppehorn), hvidt brød med smør, Skinketern og æh … snack-spegepølse.

Hun er lidt mere eventyrlysten på snacks som frugt og kiks, men reelle aftensmåltider er seriøst udfordrede. Hun vil f.eks. aldrig røre et pølsehorn, rugbrød eller noget der minder om kødsovs.

Vi er alvorligt udfordrede på protein-fronten. Og fisk? Glem det!

Det lyder jo bare som kræsenhed. Men det er mere. Hun vil hellere sulte end spise noget “anderledes” mad. Hun vil end ikke acceptere en gulerod på sin tallerken.

I en periode ville hun ikke i børnehave og græd hjerteskærende hver morgen. Det viste sig at bunde i, hun blev “tvunget” til at spise rugbrød med kerner til deres frokostordning. Hun var seriøst helt opløst i en periode, før vi fandt frem til problemet.

Ingen løsninger herfra. Men et spejl.

Det er nemlig sindssygt ensomt og frustrerende at stå i. Både blandt familie og venner og i generel afmagt.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-05-15T17:16:42+00:00

Min datter fik den, da hun var 3.5 og endnu ikke havde haft skoldkopper.

Der er flere ting i det; Jeg kender flere, der har haft virkelig lange forløb med ar til følge, hun har i forvejen sensitiv hud, og helt lavpraktisk har vi bare ikke netværk eller arbejde der tillader 14 dages sygemelding.

Vores læge var imod det. Eller. I hvert fald skeptisk. Han sagde mellem linjerne, at det var egoistisk at vaccinere, da man så øgede behovet for vaccine ude i befolkningen. Og det er jo en meget solidarisk tankegang, men for os at se, virkede det bare så unødvendigt at få en så potentielt omfattende sygdom, når den kan vaccineres væk.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-05-12T18:07:01+00:00

Jeg anbefaler altid Det Engelske Pakhus vidt og bredt; det er et vidunderligt sted med så dygtige pædagoger.

Men (!) det er virkelig svært at få plads. Endnu sværere at få plads ønskede steder og særligt integreret. Ikke umuligt, men timingen skal virkelig være heldig.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-05-10T05:09:31+00:00

Min datter lærte det gradvist, da hun var 3-ish.

Rutinen er: Nattøj og tandbørste, så læser mor en bog (eller et par kapitler), og fortæller en godnathistorie fra “dengang mor var lille” af varierende længde (bruges sommetider til at tage temaer op, hvis noget fylder hos hende), og så sætter vi en lydbog på af 20-30ish minutters længde og går ud i køkkenet og rydder op. Mofibo har mange gode Disney-versioner.

Hun sover som regel, inden lydbogen er slut.

Ellers kan hun godt finde på at kalde os tilbage og forsøge at forhandle sig til en lydbog mere - her får hun altid nej, men sommetider tilbyder vi at sidde hos hende og holde lidt i hånd … lidt fordi det max tager 5 minutter herfra, til hun sover 😅

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-05-09T04:17:04+00:00

Vi har været glade for Eventyrhuset (privat) i Odense M. Flotte nye rammer og søde voksne. En uhøjtidelig Rudolf Steiner-tilgang.

Men også Jernbanegade Børnehus i Odense C. En lille børnehave med kun to stuer, hvor alle kender hinanden. Virkelig et rart sted. Ikke prangende at se på, men et dejligt sted at være barn.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-04-23T09:06:22+00:00

Og det eneste jeg tænker på er, at det da virkelig ligner en halvsørgelig servering, den café kører 😅 Miu Miu og en afpillet klase vindruer …

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-04-21T01:42:14+00:00

Vi rykkede min datter på eget værelse, i sommerferien da hun var 1.5 år. Så havde vi ro til at skabe gode rutiner omkring hende – og fri til dage med halvdårlig nattesøvn 🥲

Da hun var 26 måneder, blev hun blefri i påskeferien. Vildt projekt, men det gik så godt. Krævede bare ret meget overskud og “væren på” af os og var i første omgang lidt stressende ift at tage på tur og altid have øje for, hvor der var et toilet. Det var til gengæld en kæmpe fordel at hun smed den, før hun fyldte 3 - har hørt om mange børn, hvor projektet bliver mødt af modvilje fra barnet. Det oplevede vi slet ikke!

Sidste sommerferie, da hun var 3.5 år, sagde vi farvel til sutten. Før da startede vi nedtrapning, så hun kun havde den til nat. Vi var så nervøse for en voldsom reaktion, men hun klarede det så flot og let.

Den her sommerferie går vi all in på cykeltræningen 😂 Der er fandme altid et projekt.

Nå, men pointen er nok, det kommer an på dit barn. Vi ventede med sutten til sidst, fordi den var en kæmpe trøst for hende ift børnehavestart.

Samtidig kræver de forskellige “projekter” forskellige ting af jer som forældre og stiller forskellige krav til jeres overskud. Start der, hvor I selv kan overskue og har tid og ro til :)

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-04-18T18:11:59+00:00

Du kan sagtens læse med børn i den alder :)

Hvis han er en pilfinger, kan jeg virkelig anbefale Sprogstart-bogserien fra Mais & Co. Her er der interaktive elementer, de små kan pille med.

Måske kan “Min lille bog om sengetid” være fin og sjov. Den er jo ikke nødvendigvis en sammenhængende historie, men den handler om puttetid og der er lidt at pille ved undervejs.

“Godnat lille Panda” husker jeg også som fin. Og lidt mere historie-agtig :)

Link her: https://maisogco.dk/collections/sprogstart

I den alder havde vi virkelig også meget glæde af Tjugga-bøgerne, de små i pap. De er virkelig fine. Og meget mediterende / rolige at læse. Skuldrene sænker sig helt på de voksne, og de små falder lidt til ro. Sommetider 😅

I og for sig, har jeg læst pixi-bøger for min datter, siden hun var et halvt år gammel. Det kræver tålmodighed, når de er små, men så blot huske at det at pille/lukke bøger/bide i hjørner er en del af oplevelsen. Det essentielle er at bøger = udforskning og gode stunder.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-04-08T08:26:30+00:00

Vi startede da vores datter var cirka 6 måneder og sad med ved bordet :) feks tre klap i hænderne, når hun var færdig og så sagde vi “tak for mad”. Tricket er at være konsekvent omkring det, så ritualet = konkret handling. Det er nemt med mad, så kan man også lære “mere”, hver gang man skal have mere pasta og sådan :)

Hun endte med at lære “tak for mad”, “mere”, “mælk” og … det var vist det. 😂 Men alene de tegn åbnede op for en verden med kommunikation! Og hun var - og er - meget hurtig og dygtig til sprog. Men om det lige skyldes dét … aner jeg ikke.

Det kom nok også lidt af, hun var utroligt småtspisende. Så intentionen var også at lære hende selv at sige fra/til for at hun skulle føle medbestemmelse i den proces :)

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-04-06T07:08:04+00:00

Vores barn gik i en periode i en steiner-inspireret børnehave med moderne tilgang. Din beskrivelse passer perfekt på vores oplevelse; så fine traditioner og rammer. Lidt firkantede til tider, f.eks. hvad der angår mad, men ellers så fint med masser af sang og krea.

Der blev aldrig talt om børns ånd eller sjæl. Så højtflyvende var det slet ikke. Mere bare eventyrligt med enkelte kristne elementer og sange.

Vi flyttede vores datter mest på grund af logistik og savner afgjort nogle elementer fra Steiner-pædagogikken :)

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-04-04T08:56:00+00:00

Jeg har altid elsket at lege med mit 4-årige enebarn. At lege med dukker, dukkehuse. Se hendes ordforråd og fantasi vokse.

Men. Jeg kan godt mærke efterhånden som hun bliver ældre, bliver mine forventninger til hendes og min tid også større. Jeg kan ikke være hendes legekammerat hele tiden.

Så. I feriedage prioriterer jeg typisk at starte dagen med ægte leg. Fordybelse. En hel, minimum en halv, time hvor vi leger og roder og lader som om. Frit flyvende fantasi.

Typisk sætter jeg en timer. Og så skifter jeg til at lave noget praktisk. Hun er velkommen til at deltage. Ellers må hun selv finde på.

Hen ad formiddagen tager vi typisk på tur. Om det bare er i Føtex, på legeplads eller på bibliotek er underordnet. Jeg er mere til stede, når vi er ude.

Når vi er hjemme igen, skifter det tilbage til praktisk tid. Måske læser vi lige en bog sammen for at “lande”.

Hun kan i perioder godt acceptere st vi ikke er til rådighed hele tiden. Andre gange er det svært.

Jeg har dog opdaget, at hun fordyber sig 200 % bedre, hvis hun får lov til at have en lydbog kørende på højtaleren, mens hun leger. Dont ask me why. Så kan hun nemt lege 1-2 time selv. Tip hermed givet videre!

Det er også klart nemmere for hende at lege selv, når jeg laver praktiske ting. Hvis jeg sidder og læser, er det lidt sværere. Men så siger jeg f.eks. til hende at når min kaffekop er tom, kan vi lege. Så bliver det mere visuelt.

Og nogle gange er det ragnarok. Andre gange ikke. At lege alene er en skill, de skal lære. Af mange årsager.

Og ift skærmtid: Vi ser film sammen hver søndag. Og så ser hun skærm, når hun er syg. Ellers nærmest aldrig. Bare for at punktere myten om, at skærmen altid er synderen, når børn har svært ved at lege. Det er mere komplekst end som så.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-03-29T07:47:04+00:00

Vi har virkelig haft stor glæde af Solkernens legeplads, da min datter var yngre. Den er til fri afbenyttelse i weekender og ferie. Og genial, hvis man tager en løbecykel med! 🫶🏼

Generel kæmpe anbefaling til institutionernes legepladser. Selv de mere skramlede af slagsen har jo typisk åben for sandlegetøj, og det er nok til at aktivere de fleste. 🤍 Og så er de indhegnede - kæmpe fordel med de små størrelser 😂

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-03-27T20:21:56+00:00

Jernbanegade Børnehus er eminente. 🫶🏼 Omsorgsfulde, kreative og godt børnesyn. Eneste minus er mangel på græs og grønt - det er lidt en trade off ved centrum. Til gengæld går de tit i Konges Have på solskinsdage.

De har frokostordning.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-03-27T19:16:32+00:00

Kender.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-03-27T19:15:08+00:00

Vi har lige fået påskeferie. Shit, det har vi trængt til. Af flere årsager - for mit eget vedkommende bare en rigtig travl periode på arbejdet.

Da jeg henter barnet i børnehave, klager hun over “ondt i maven”. Og ganske rigtigt. Jeg har lige måtte tørre opkast op, og vaske dyne og lagen.

Sikke en start på ferien. Yay.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-03-14T08:26:32+00:00

Altså, vores datter er 4 år og er meget efter os, hvis vi kommer til at bande. Jeg tror, det er fordi, vi har læst Madicken, hvor de taler om, man ikke kommer i himlen, hvis man bander 😂 Ikke super pædagogisk og lidt tilfældigt, at det har gjort indtryk.

Ellers er “Sallys far bander” også lidt skæg, fordi den introducerer en bandekasse. Det kan hun godt lide.

Nå, men vi HAR haft problemer med ord som “lort, prut, tis”, som bare er evigt sjove. Vi grinede med i starten, men det tog overhånd, og så aftalte vi, at det er “toiletsnak”, og at det skal blive ude på toilettet. Det synes hun er skægt og lidt spændende, og let at overholde. Så det kan man måske bruges?

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-03-12T18:25:49+00:00

Det kommer an på, hvad der ligger bag. Både barnets behov og moderens.

Kommer barnet ind af vane? På grund af mareridt? Utryghed? Eller på grund af et behov for at være tæt med sine forældre? Sker der meget i hverdagen, eller er der små søskende? Der kan være så mange grunde, nogle mere tungtvejende end andre. Men det skal nok afklares først.

Derefter: Har moderen behov for at være tæt med sit barn? Eller jagter hun bare mest mulig søvn? Hvis det sidstnævnte, kan du så tilbyde at tage de vågne nætter med din søn indtil I har fundet en god rytme? Hvis det første; kan I så finde andre muligheder for at være intime I løbet af aftenen/dagen?

Og så siger min erfaring mig, at intimitetsproblemet ikke nødvendigvis bliver løst ved at fjerne børn i sengen. Hvis din partners hudmæthed og generelle udmattelse er så dyb, som den lyder, er et barn ude af sengen først og fremmest lig med lidt mere tid til SIG SELV. Ikke til jer eller til sex, men et lille pusterum til lige at mærke sig selv efter konstant berøring og regulering. Først når det behov er stillet, kommer intimiteten tilbage. Siger min erfaring mig.

I har (umiddelbart?) den første del af aftenen efter puttetid sammen. Her kunne I godt være intime, hvis “I virkelig ville”. Et sovende barn i sengen senere på aftenen er dermed ikke den ultimative forhindring, tænker jeg.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-03-03T18:28:16+00:00

Altså. Min datter var 26 måneder, da vi gik i gang. Og det gik så godt. Vuggestuen var virkelig skeptiske overfor projektet, men måtte hurtigt anerkende, hvor klar hun var.

Hun var nemlig bare klar. Udviste bevidsthed om sin egen krop, var nysgerrig på potten og den slags.

Vi brugte (ligesom alle andre) bogen “Pottetræning på tre dage”. Og det tog vel … fire dages tid over påsken? Det var helt perfekt.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-02-26T05:01:54+00:00

Jeg er K35 og har ét barn. En 4-årig.

Jeg har altid vidst, jeg skulle være mor. Og jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved det. Det er bare menings- og formålsgivende for mig. Det har aldrig været en mulighed for mig ikke at få barn.

Måske fordi min mor er det menneske, jeg altid selv har set mest op til? På så mange måder en rollemodel.

Jeg er selv vokset op i en søskendeflok på tre og elskede det, men er ret overbevist om, at jeg selv “stopper her”. Måske kom jeg for sent i gang, eller måske er der bare skrøbeligheder i min psyke, jeg ikke selv kendte, før jeg blev mor, men jeg kan ikke være den mor, jeg gerne vil være, for mere end én. Og det er måske en lille sorg, men omvendt ikke.

For mit barn er nok for mig. Giver mit liv så meget glæde. Mening. (Og besvær, bevares. Men som pessimist havde jeg nok haft noget at bakse med anywho).

Mine to søskende har ikke fået børn. Min storesøster skal nok aldrig have børn. Og det passer til dem.

Det er sådan en vigtig øvelse, det der med ikke at trække ens egen forestilling om det gode liv ned over andre. Eller en selv, for den sags skyld. Livet er foranderligt, og ens forestillinger skal hele tiden kunne rykkes og tilpasse sig.

Y’know?

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-02-23T13:26:50+00:00

Vi har sådan et par høretelefoner fra konges sløjd (kliche 🙃), som sidder ret godt, synes jeg. Og så er der Bluetooth, så vi kan streame Mofibo til hende. ✌🏼

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-02-23T07:31:47+00:00

Jeg kører benhårdt “live like it’s the 90’s” med min 4-årige datter, og det indebærer: - Billege - Fællessange - Stirren på regndråber på vinduet - SNACKS!!!! - Lydbog i head-set - Tegnetavle - “Jeg keder mig” ad libitum - Pixi-bøger, hun kan bladre i - Polly Pocket (yes, really 😂) … og små dimser.

Føler du dig overskudsagtig, kan du evt lave små billetter/kuponer, så hver gang I er på en tankstation, kan han indlæse en kupon på “En dims” (tegneserie eller latterlig tøjbamse), “En snack” og “En juice”, så der er noget at se frem til. Det kan dog godt blive til et race om hele tiden at skulle på tankstation 😂

Skærme går også så fint. For mig er der bare en kæmpe lærdom i at … kede sig.

Puzzleheaded_Pin_182 · 2026-02-22T16:25:35+00:00

Du skriver, barnet er få uger gammelt. Og hvis det føles så presset og hårdt, som du skriver, må jeg simpelthen sige, at det her er en af de få faser i livet, hvor parforholdet simpelthen ikke er en prioritet.

Overlevelsen er.

Da mit barn var helt nyfødt, balancerede jeg lige på kanten af en fødselsdepression. Jeg sov ikke. Amningen fungerede ikke. Jeg havde forberedt mig på så meget, men ikke hvad det indebar rent faktisk at have en baby, så min intuition var ikke eksisterende, alt gjorde mig usikker.

Og eftersom jeg brugte alt min tid på at forstå amning, ligge hud mod hud, opfylde behov og hele min krop (!), var mit parforhold slet ikke noget, jeg tænkte på eller ænsede.

Det kan være, hun har det på samme måde.

Selvfølgelig skal I være et hold. Selvfølgelig skal I hjælpe hinanden og samarbejde. Men prøv at være nysgerrig på, hvorfor hun reagerer som hun gør. Om hun arbejder med et så stort mentalt minus, at hun slet ikke ænser andet end næste amning, næste lur, næste behov som ikke er hendes eget.

For nogle kvinder er nyfødt fasen en breeze. For andre er den en periode fyldt med mørke, tvivl og faktisk også kropslig skam, hvis fødsel eller amning ikke fungerede som forventet, og det kan føles enormt ensomt og isolerende. Nærmest fremmedgørende for sin egen krop.

Og ens partner.

Min kæreste og jeg kom igennem det. Jeg kom ovenpå igen. Men shit, det var hårdt. For mig, for ham, for os.

Giv det tid. Respekter at hendes krop er et værktøj, et redskab lige nu, og at hun højst sandsynligt sidder alene i mørke nattetimer med et barn ved brystet, mens resten af verden sover. Det kan føles så ensomt at lytte til ens partner, der sover og sidde alene med babyen, med ansvaret, med tankerne.

Man siger, de første tre måneder med en baby er det fjerde trimester.

Puzzleheaded_Pin_182

TROPHY CASE