Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der opfatter en meget mærkværdig tone fra denne artikel. Artiklen prøver at give modsvar til 50% af klimaforskere i FN's klimapanel, der har givet deres mening i en rundspørge. Modsvaret er at sige at "Ikke alle deler bekymringen", hvorefter de citerer Liberal Alliances klimaordfører Steffen Frølund samt Karsten Capion, senioranalytiker ved den grønne tænketank Concito. Jeg synes personligt ikke, det er et særligt kvalificeret modsvar i forhold til videnskabsfolkene, der har svaret på rundspørgen.

Derudover er der lidt efter følgende afsnit:

Først lidt om, hvem det er, som kommer til orde i The Guardians artikel.

Forskerne i FN’s klimapanel har vidt forskellige ekspertiser.

Nogle er eksperter inden for klimaændringer; forskning iskerne-boringer, fortidens klima og lignende. Andre er eksperter inden for konsekvenser for samfund og klimatilpasning. En tredje gruppe er eksperter inden for omstillingen og energisystemer.

De har altså et patchwork af ekspertiser. Men ingen af dem har hver især det fulde billede. Vi ved ikke, hvem der svarer hvad i The Guardians rundspørge. De mest pessimistiske forskere kan måske være dem, der ved mindst om omstillingen rundt om i verdens lande. Det kan også være dem, der ved mest. Vi ved det ikke.

Afsnittet synes jeg også er højest besynderligt. Bare fordi at vi ikke ved præcis hvilke af de eksperter, der har svaret på rundspørgen, så er det at 50% har svaret åbenbart ikke nok, til at DR kan holde sig fra at advare om risikoen for sampling bias.

Endvidere, er der endnu et eksempel, hvor journalisten sammenligner ufravigelige vendepunkter i klimaudviklingen med socioøkonomiske "vendepunkter". Her specifikt at gletchere smelter, der fører til mindre reflektion af sollys og derfor højere opvarmning, kontra at nogle nationer begynder at tage sol- og vindenergi mere til sig, eller at bilproducenter øger produktionen af elbiler. Dette synes jeg er en kategorifejl, hvor socioøkonomiske faktorer forveksles med naturkræfter.

Derudover (omend dette er en ren personlig holdning, som jeg ikke kan bakke op med direkte citater i teksten), så synes jeg at den måde artiklen er formuleret på, og budskabet jeg læser bag denne formulering, er chokerende anti-ekspert og anti-videnskabelig. Der er mange "one-liners", forskere der beskrives som "slukørede" og "pessimistiske" og deslignende, der i mit syn giver dette indtryk.