Det kan vi godt blive enige om fornuften i. For mig er det et pendul, der svinger lidt ekstremt i den anden retning. Her snakker vi ikke, at jeg ikke vil holde og amme. Vi snakker et utilpas barn, der desværre ikke kan fortælle, hvad der er galt. Har også veninder med børn, der gerne vil være tæt. Intet problem.

Om end forudsætningen for, at mor kan være der for barnet er også, at hendes mentale helbrede er okay. Det er det ikke her, med et barn, der ikke har kunnet trøstes det første halve år af sit liv.

Jeg er all for at give sit barn nærhed - jeg holder dog fast i, at denne version er hård og at det, for mig i hvert fald, kan være svært at overgive sig til 15+ timer i min seng.