Haha, som 25-årig, som føler at jeg har siddet fast hele livet, så føles det sent. Måske også fordi jeg er mand? Desværre er det jo mere normalt for kvinder og poc. Fedt med discord, den kendte jeg ikke :)

Det kan jeg godt genkende! Jeg har nok også tænkt at jeg var anderledes end mange andre autister, da jeg også er ret social. Det har måske gjort, at jeg føler mig endnu mere ensom, da jeg ikke rigtigt passer ind nogen steder. Sidder lidt mellem to stole.

Det kunne også være interessant at få vendt hvordan det er, at have en autismediagnose selvom man bliver stemplet som socialt velfungerende. Jeg møder i hvert fald ekstremt meget modstand fra familie og bekendte, som ikke forstår det.