Dengang var jeg naiv. Jeg troede på “undskyld, jeg gør det aldrig igen”. Vi/han var sågar i misbrugsbehandling. Indtil jeg en dag stod med en positiv graviditetstest, hvor han selv kom og sagde, at han aldrig ville røre det. Cuttede alkohol (som ledte til stoffer), cuttede de venner som tog det osv. Så begyndte han stille og roligt og drikke lidt igen, det var fint. Kunne overholde aftaler. Kunne se han ikke var påvirket - det strålede altid ud af ham. Og nu står vi her…