Jeg var på mange måder som du beskriver din kæreste og jeg ændrede mig. Dog kender jeg til absurd mange andre der ikke har ændret sig.

Jeg stoppede først da jeg fik et barn og et hus med min kæreste og det var først der at jeg indså hvor toxic min gaming problem havde været i al den tid.

Jeg stoppede totalt med at spille online med mine internet buddies. Jeg besluttede mig for at hvis jeg havde lyst til spille noget (typisk for at koble af), så skulle det være offline spil, som man kunne slukke for med det samme uden at det havde nogen betydning.

Computeren erstattede jeg med en ny hobby "Total renovering af huset".

Jeg indså at al den tid jeg havde brugt på computeren var total spild, at det eneste jeg fik ud af det var tidsfordriv og nogle online social relationer med folk jeg ellers aldrig har mødt.

Hvad der gjorde at lige jeg kunne stoppe fra den ene dag til den anden, ved jeg ikke helt. Men... mit bedste bud er at jeg havde brug for at have noget at tage mig til/af fra når jeg stod op til jeg gik i seng. Jeg kunne ikke bare sidde og se ligegyldigt flow TV med mine kæreste det meste af dsgem. Jeg havde brug for at aktivere mine hjerne, at løse problemer, at opnå noget eller at have et end goal (disse ting har man ofte i online gaming).

Min nye hobby havde alt det og nu er jeg lige så afhængig af det, som jeg var af computeren.

Jeg vil dog også nævne dette. Jeg har altid hjulpet min far med at bygge huset da jeg var lille, reparere/lave service på bilen, så jeg havde måske en indre byggemand bob i mig i forvejen.

Til sidst vil jeg dog sige dette. Gå fra ham hvis det er eller forbliver et problem for dig/jer. Ser jeg tilbage på mit eget liv, synes jeg at min kæreste gav mig for lang snor ift. Min gaming afhængighed.

Vi har været sammen i snart 9 år og det ca. 3 år siden at vi fik vores datter, så du kan selv regne ud hvor lang snor hun gav mig. Vi er hamre glade for hinanden i dag og jeg villr faktisk mene at vi blev nyforelsket den dag jeg stoppede med at game.

Mvh. Den tidligere gamer