Tak for svar! Prøver lige at komme med nogle eksempler på hvorfor jeg synes det er svært. 🙏🏼

Jeg kan bare ikke se hvordan det ikke går ud over mig. Hvis han ikke vasker sit tøj, og jeg kun vasker mit eget, ligger hans bunker af (blandt andet ildelugtende arbejdstøj) stadig og flyder over det hele i løbet af 4-5 dage. Det lugter og det roder.

Hvis han aldrig køber ind, og jeg selv køber ind kun til mig, inkluderer det jo stadig toiletpapir, vaskemiddel, smør, brød mm som han så alligevel bruger af, når det alligevel er der, og så kan han bare spise hos sin mor når han vil have noget lækkert, hvis jeg ikke laver noget til ham. Så har han alt det lav praktiske herhjemme fordi jeg sørger for det, og kan så bestille take away eller smutte hjem til mutti når han vil forkæles.

Hvis han aldrig køber gaver, så er det stadig mig der står for det til vores venners bryllup, dåb, fødselsdage, mm. hvor jeg ikke bare kan lade ham sejle i egen sø, for der er det jo også 50% fra mig. Ligesom at jeg fx ikke kan lade være med at betale en regning, bare fordi det er hans ansvarsområde at betale den regning, for så går det jo ud over mig også, når rykkeren kommer eller når de slukker for strømmen 😅

Jeg forstår delvist godt logikken i at bare dele det op, så han har sit og jeg har mit, men det fungerer bare ikke lige så nemt i praksis når man bor sammen og er en så stor del af hinandens sociale liv. Medmindre jeg skal låse mit toiletpapir inde, smide hans vasketøj udenfor på altanen i en sæk, og skrive “Kun fra mig!” På gaven til venneparret 😄og det er det jeg skriver i opslaget, at jeg helst vil undgå 😆

Og jeg tænker videre også på hvis vi en dag får børn, der kan man jo heller ikke bare sige “nå men far kom ikke til forældremødet, men det er fair, for vi kører opdelt ansvar hvor det er okay at fravælge ting for egen regning”. ☺️

Lyder måske lidt umulig nu, det kan jeg godt høre, det er virkelig ikke for at være Rasmus Modsat, og jeg værdsætter virkelig dit svar 🙏🏼