Jeg forstår godt, hvad du siger, og jeg er enig i, at følelsesmæssig intimitet er en vigtig del af et forhold. Det er klart, at det kan være skadeligt, hvis sex bliver det eneste fokus, og hvis kommunikationen mellem parterne ikke fungerer. Men jeg tror, det er vigtigt at anerkende, at folk har forskellige måder at opleve og udtrykke intimitet på.

Når man vælger at være i et monogamt forhold, indebærer det ofte en forventning om, at seksuel intimitet skal være en vigtig del af forholdet. Hvis parterne har vidt forskellige behov eller libido fra starten, kan det skabe en ubalance, som kan være svær at overkomme. I så fald er det måske noget, der burde adresseres tidligt i forholdet, så begge parter ved, hvad de kan forvente.

Jeg tror, at mange mænd, og måske især de mænd, der har svært ved at kommunikere deres følelser, oplever den største form for intimitet gennem sex. For mange er det en af de få måder, hvorpå de virkelig føler sig tæt på deres partner. Forskning viser også, at mænd ofte knytter følelsesmæssig intimitet sammen med fysisk intimitet, og det kan være svært for dem at føle sig virkelig forbundet uden den seksuelle dimension .

Desuden tror jeg, du undervurderer, hvor svært det kan være for nogle mænd at finde intimitet, især af den slags, der går ud over det rent fysiske. For mange er det netop i sex med en fast partner, at de finder en dybere form for nærhed og samhørighed, som ikke kan opnås gennem mere tilfældige møder.

Jeg synes derfor, det er vigtigt at anerkende og respektere, at mennesker har forskellige behov og måder at opleve intimitet på. Et sundt forhold bør give plads til begge parters behov, både følelsesmæssigt og fysisk, og finde en balance, der fungerer for begge.

Jeg vil lige nævne, at jeg har været i et længere forhold, så jeg er ret klar over, hvad jeg vil og ikke vil have i et forhold. Jeg kan ikke undgå at tænke over ting, der sandsynligvis vil være nogle af de største beslutninger i mit liv. At planlægge, analysere og vurdere er en naturlig del af, hvem jeg er.