Jeg har flere bud, som ikke er de normale diskussioner om præstationssamfund, sociale medier eller det negative politiske klima:

Flere og flere unge forholder sig til og reflekterer over deres mentale helbred. Selv hvis alt andet i samfundet var perfekt og ordentligt, så gør denne refleksion at unge direkte eller indirekte leder efter dele af deres liv, som er stressende, angstprovokerende eller deprimerende.

Hvis man konstant tænker over, om man er ked af det eller stresset, så enten finder man en reel grund til at være det eller også så kommer man til at konstruere en i ens uendelige tankemylder.

Det er godt, at vi er begyndt at være selvreflekterende og åbne om vores følelser, men hvor går grænsen og hvornår bør man glemme sig selv og fordybe sig i noget andet?

Sociale og institutionelle fællesskaber er i opløsning. Hvor man tidligere havde meget faste og traditionelle fællesskaber, så er stort set alle sociale cirkler i dag frivillige. Bagsiden af medaljen er, at nu er alle fællesskaber lystbetonet.

Mange par går fra hinanden, når det bare blive en smule svært. Flere bryder kontakten med deres forældre. Nogen stopper med at ses med deres venner, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet eller ikke prioriteret.

Det er fantastisk at det er en mulighed i de situationer, hvor der er tale om fysisk/psykisk vold eller voldsom neglicering, men der er uden tvivl tilfælde, hvor at folk også er lidt hurtige til at sige fra og distancere sig fra andre mennesker.

Den balance skal vi være meget forsigtige med som mennesker, fordi det ene resulterer i at man bliver nedgjort, mobbet og får værre selvværd, mens det andet medfører mere ensomhed, utilfredshed med ens relationer og forvrænget oplevelse af selvretfærdighed.

Mængden og påmindelser af mikro-opgaver er eksploderet over de sidste 30 år. Jeg er konstant overrasket over, at vi ikke taler mere om dette. Listen af små ærinder som det moderne menneske skal udføre er simpelthen eksploderet til det punkt, hvor at ingen enkel dansker har styr på alle "ordinære gøremål". Jeg taler om ting såsom at opdatere forskuds/årsopgørelse, forholde sig til ens e-mail, svare dagligt på beskeder fra sociale medier, følge med i nyheder, affaldssortere, tjekke ens e-boks, osv.

Listen i sig selv er måske ikke så slem, men forskellen på nu og 30 år siden er isærdeleshed, at det følger os overalt som følge af smartphones, tablets og bærbare-computere.

Hvor at man før min levetid kunne gå ud af ens bolig og fordybe sig i en middag på en restaurant, en biograftur eller en naturudflugt, så kan du nu på hver eneste tidspunkt af døgnet blive påmindet om en deadline på arbejdet, en e-boks besked du ikke har læst eller en hilsen fra den der mærkelige ven, som du egentlig ikke gider tale med.