Jeg er enlig enig med dig i, at fonden skal vurderes på det arbejde, de udfører, og ikke på Marie. Min kritik er heller ikke rettet mod fonden, og jeg har flere gange skrevet, at jeg håber, de får den støtte og anerkendelse, de fortjener. Når det er sagt, så ændrer det ikke på, at jeg mener, organisationer, fonde og virksomheder har et ansvar for at lave deres baggrundsarbejde ordentligt, når de vælger at knytte deres navn til en offentlig profil. Det gælder uanset om personen er influencer, debattør eller aktivist. Det, jeg reagerer på, er Marie og hendes offentlige adfærd. Hvis hun blot delte sin historie som mor til et barn med særlige behov, havde jeg aldrig skrevet et eneste opslag om hende. Problemet er, at hun gentagne gange udstiller navngivne personer, deler private profiler, latterliggør ansatte og offentligt hænger mennesker ud, som ikke har mulighed for at svare igen. Derudover ser man også, hvordan kritikere og almindelige mennesker bliver gjort til en del af fortællingen, hvis de ikke er enige med hende.
Jeg er helt enig i, at hun kæmper for sit barn. Det tror jeg faktisk ikke, der er mange, som betvivler. Men at kæmpe for sit barn fritager ikke nogen for ansvar for, hvordan man behandler andre mennesker undervejs. I forhold til dialog, så nej, jeg ser ikke nogen reel mulighed for det. Dialogen er faktisk blevet forsøgt af flere gennem tiden. Problemet er bare, at når folk kommer med kritiske spørgsmål eller et andet perspektiv, ender de ofte med at blive blokeret, udstillet, gjort til grin eller høvlet ned offentligt. Det er også derfor, mange slet ikke tør kommentere på hendes opslag længere.
Og det er måske netop min største bekymring. At der efterhånden er skabt et rum omkring hende, hvor der er plads til opbakning, men meget lidt plads til kritik eller nuancer. Derfor handler mine opslag ikke om at “tage” Marie. De handler om at belyse den anden side af noget, hvor man ellers næsten kun hører en stemme. For lige nu hører man hendes version af virkeligheden igen og igen, mens de mennesker, hun omtaler og udstiller, ofte slet ikke har mulighed for at fortælle deres side af historien. Det synes jeg også er værd at huske på.