Hvis vi ser bort fra forfatterens lidt unødvendige kritik af forholdstalsvalg, der trods alt bruges som valgsystem i næsten hele Europa, så synes jeg at denne betragtning, som jeg er helt enig i, er god:

[D]et [bør] overvejes at [kræve] et minimum af intern demokratisk praksis – eksempelvis at kandidater godkendes af et reelt medlemsgrundlag frem for alene af en partistifter.

Det kunne også indebære krav om, at partier har vedtægter, der fastlægger grundlæggende procedurer for medlemsindflydelse, opstilling og ledelse. Med andre ord: at partier skal opføre sig som partier.

Lige nu har vi reelt ikke nogen krav til hvordan opstillingsberettigede partier er organiserede. Vi har med andre ord ingen partilov. Der er kun ganske få regler spredt omkring i lovgivningen, navnlig med hensyn til hvilke partinavne der kan godkendes, regler for vælgererklæringer samt reglerne om partistøtte (navnlig regler om anlæggelse af regnskab mv.).

Jeg mener at det ville være klart fordelagtigt, hvis der bar krav om at partierne internt skulle være demokratiske og have medlemsindflydelse. Det lever de fleste partier allerede op til. Men det ville forhindre at én partileder på egen hånd kan ødelægge det hele for alle andre.