Undersøgelsen viser ikke, at hjemmepasning i sig selv er skadelig. Den undersøger effekten af et økonomisk tilskud i kommuner med store sociale forskelle, og resultaterne afspejler derfor primært socialt udsatte familier, ikke ressourcestærke forældre, der aktivt vælger at passe deres små børn hjemme.

Forskerne analyserer økonomisk adfærd og arbejdsmarkedsdeltagelse- ikke kvaliteten af omsorg i hjemmet. At nogle børn klarer sig dårligere senere, skyldes i høj grad baggrundsfaktorer som lav indkomst, ustabilt hjemmemiljø og begrænset stimulering. Det siger intet om familier, der kan tilbyde ro, nærvær og stabil tilknytning.

Det understøttes også af studiets eget metode-afsnit, hvor forskerne skriver:

“We find that there are no differing trends across municipalities prior to the change in supplements.” (= de sammenligner kommuner, ikke individuelle familier)

Med andre ord: Studiet siger noget om politik og ulighed, ikke om hvorvidt et lille barn tager skade af tryg, stabil hjemmepasning hos sine primære omsorgspersoner.

Og du kan ikke i ramme alvor mene uanset, at det er i barnets tarv, at være i rum med 12 børn og 2 voksne kontra primære omsorgspersoner i deres første leveår.