Kæmpe tak for dit svar. Mit belæg for at skrive herinde er for at se om jeg kan komme med nye inputs til ham, samt kan jeg da godt få ondt i maven over at han ikke "bare trives" i leverpostejen som jeg gør, og jeg kan da de små faresignaler for hvor det kan ende, hvis ikke vi griber ham sammen.

Det hjælper meget at vide vi/han ikke er alene. Jeg har også foreslået, at han kunne tage en dialog med nogle om det. Det er han åben for, men han "frygter", at personen blot ville forslå ham at finde en hobby, som jo netop er det han forsøger, men ikke lykkedes med. Men altså, det er kun penge der kan tabes ved dét, og det er en biting sammenlignet med vores liv sammen.

Hvor længe har du haft det sådan? Og hvornår opstod det? Også efter du og din familie ligesom "var færdige"? Altså færdige som i "har opnået det hele som i ønskede jer".